Selvfølgeligt er det ærgerligt at Jan Ø. Jørgensen har besluttet sig for at vælge Badmintonligaen fra til næste sæson. Men intet vare ved for evigt, det glemmer man bare engang imellem når alting går godt.
Så i stedet for at gå at være ked af det, er det vigtigere at glæde sig over de dejlige fire år han har været hos os i Skovshoved. For man må sige de sidste fire år har været noget af en rejse, både på det personlige plan men selvfølgelig også på verdensranglisten for Jan. Og at være med på sidelinjen netop i sådan en periode har været og bliver en uforglemmelig, lærerig og positiv oplevelse.
Så skal man se Jan Ø. Jørgensen for sidste gang i Skovsertrøjen ”for denne gang”, bliver det den 23. april i Guldfinalen på Frederiksberg.
Så der skulle tænkes nyt på herresiden i Skovshoved til næste sæson og det er der så også blevet. Derfor er det med en stor fornøjelse at kunne præsentere et nyt kæmpe talent som vi håber skal rejse den samme vej på verdensranglisten som Jan også har gjort det i sin tid hos os. Der skulle dog en del betænkningstid til for at flytte fra sin barndomsklub Solrød som havde givet ham alt til netop hvor han står i dag.
Men efter noget tid var han dog ikke i tvivl om at et skift til netop Skovshoved var måske også det der skulle til for at flytte sig til et endnu højere niveau.
Så kære sponsorer, fans og klub glæd jer til dette nye store talent og tag godt imod Emil Holst.
Pressemeddelelse: Skovshoved Badminton