Denne blog kommer til at handle om det nye samarbejde med David Daugaard. Sidst beretter jeg om livet uden for banen, hvor jeg har fået et nyt arbejde.
I den sidste blog fortalte jeg om det nye samarbejde med David Daugaard. Dette har fået en fin start træningsmæssigt, men vi arbejder på at omsætte de fine takter der til turneringsregi. Vi har således ikke fået den bedste start i turnerings øjemed, da vi tabte ret tidligt i Spanien. Her lavede vi for mange fejl og var alt for anspændte. Det malaysiske par, vi var oppe mod, spillede imidlertid også en fin kamp.
Derfor handler det bare for os om nu at komme ud og spille så mange turneringer som muligt i den her sæson, hvorfor vi blandt andet taget til Taiwan og Korea. Så vi skal bare ind i alle de turneringer, vi kan komme ind i.
Uden for banen har vi det sjovt og hygger os sammen. Dette er vigtigt, da man jo, specielt når man er ude og rejse, tilbringer mange timer sammen. Vi har kun været afsted sammen en gang, hvor vi boede på værelse sammen. Dette var en fin oplevelse, men selvfølgelig skal man også lige vænne sig til hinandens forskelligheder. Det tror jeg, at vi nemt finder ud af med tiden, så det bliver ikke noget problem.
Med tiden håber og tror jeg ligeledes på, at Daugaard og jeg kommer til at spille på et højt niveau. Det kræver, at vi laver en god plan sammen med vores træner Jakob Høi om de udviklingsområder, vi skal sætte ind på individuelt og som par. Så skal det nok blive en succes.
Ved siden af badminton er jeg stadig glad for det sted, hvor jeg bor. Derudover har jeg fået et nyt arbejde som handicapmedhjælper. Der har jeg en dag fast om ugen, og hvis jeg ikke kan den dag, er det muligt at rykke det. Dermed har jeg fået det fleksible job, der går godt i spænd med en badmintonkarriere.