Thygesen efter endnu en fin sejr: Vores mål er en medalje

Loading

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen hentede en fin sejr i dagens andenrunde-kamp ved EM. Efter denne fortalte Thygesen BadmintonBladet, at hun var tilfreds med den måde, de fik ændret kampen på. Desuden beretter hun om morgendagens svære modstander.

Fruergaard og Thygesen hentede i går en snæver sejr i gårsdagens førsterunde-opgør ved EM. I dag var de dog mere suveræne. Tredjeseedede Fruergaard og Thygesen krydsede her klinger med useedede Delphine Delrue og Lea Palermo fra Frankrig.

Danskerne var bagud i store dele af første sæt, men ved 17-19 viste de klassen og tog fire point i træk. I andet sæt var der ingen slinger i valsen, og det danske par vandt med 21-10. Thygesen var glad for de ændringer, de fik lavet undervejs i kampen:

– Vi spiller ikke helt klogt nok i første sæt – men får ændret lidt til sidst i første sæt med et par gode kommentarer fra vores coach Høi. Så får vi taget de sidste par point og sættet. I andet sæt spiller vi meget klogere og velovervejet og har fået styr på dem.

Endnu en svær kamp venter

I morgen møder de så  ottendeseedede Chloe Birch og Jessica Pugh fra England. Thygesen ser fine chancer i denne kamp:

– Vi har en god chance mod englænderne. Der er en af dem, der er arbejdshesten og en, der er den kreative. Så vi skal have set noget video på dem og lagt en plan.

Hvis de vinder denne kamp, kan de andenseedede Stoeva-søstre vente. Hvis dette bliver en realitet, er målsætningen nået:

– Vores mål har været en medalje – så vi ser, om vi når dertil, og så tager vi den derfra.

Resultater fra EM

 

Læs også

Fruergaard efter overlegen EM-kvartfinale: Vi er ikke helt tilfredse endnu

Maiken Fruergaard og Sara Thygesen sejrede suverænt i kvartfinalen ved EM. Efter denne berettede Fruergaard …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.