BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Denne blog kommer primært til at handle om min Asien-tur: Her oplevede jeg den fede og hårde træningskultur og meget gæstfri mennesker.
Jeg var i starten af april en tur i Asien og spille nogle turneringer. Først var jeg i Indonesien, hvor det var en lærerig tur. Det var fedt at se en anderledes kultur og træningsform. Folk var desuden utroligt venlige, og det var billigt at leve der.
Spillemæssigt gik det mindre godt, da jeg røg ud i anden runde efter en ikke så god kamp. Det var imidlertid 35-40 grader i hallen, hvilket var meget svære forhold at spille under. Det gjorde det heller ikke bedre, at vi før første turneringsdag først ankom klokken 22 aftenen før. Jeg spillede også double her, men i og med vi ikke har spillet så meget sammen, var det mindre succesfuldt. Derudover er asiaterne bare gode til at spille hurtigt, fladt og med stort tryk.
Dernæst tog jeg videre til Malaysia, hvor jeg havde vænnet mig mere til varmen og miljøet. Det var ydermere et stort plus, at der var aircondition i denne hal. I første runde slår jeg en fra Taipei, og i anden runde kom den største succesoplevelse så. Her besejrer jeg nemlig en, jeg tabte til ved Thailand Open sidste år. Jeg havde i de første par kampe en lille fordel i, at de jo relativt sjældens spiller mod en med en europæisk spillestil. På tredjedagen kunne jeg dog godt mærke, at benene havde det hårdt. Det krydret med, at min modstander spillede godt, betød nederlag.
Kulturmæssigt var det igen dejligt at se, hvor venlige de var. De ville virkelig vise deres land frem på den fineste måde. De ville næsten gøre alt for dig, hvilket var rigtig fedt. Folk er også meget hårdtarbejdende der, var det tydeligt at se.
En anderledes træningskultur
Man følte sig ligeledes meget velkommen på det akademi, jeg trænede på. Det var sjovt at prøve. Det er meget anderledes end i Danmark, da intervallerne er længere. De spiller meget to mod en, og som eksempel kan jeg nævne, at man varmer op med at spille to mod en i et kvarter. Der får man virkelig testet benene. Ned i benene kommer man også derefter, idet vi blandt andet spillere multi, som er en defensiv præget øvelse. Sidst sluttede man så ofte af med kamp.
Alt i alt varede et træningspas 2-3 timer. Det var meget anderledes end i Danmark, hvor det er mere teknisk og taktisk præget. Det kunne da også mærkes i benene, specielt den første dag, og var ligeledes medvirkende til, at man var lidt træt ved turneringerne. Man vænnede sig dog til det.
Det er bestemt ting, jeg kan tage med mig hjem til træningen i Danmark. Her er min plan at spille Greve Grandprix, og derefter har jeg en lang sommer fuld af hård træning. Der har jeg fået tilknyttet den tidligere bokser Torben Keller som en af mine trænere. Han skal gerne give mig noget selvtillid og byde mig på hårdt arbejde, hvilket jeg ser frem til.
Jeg har valgt at blive i ABC Aalborg, da jeg er glad for setuppet der. Der var andre klubber, der var interesserede, men der var flere ting, der ikke helt kunne falde i hak. Det skal de helst, hvis man skal vælge at rive det hele op med rod og flytte.
Søren Toft
