Denmark Open: Olympisk mester mod finaledebutant i damesingle

Loading

Som spået på forhånd blev damesinglefinalen ved Denmark Open et spændende opgør mellem to spillere, der tidligere har spillet nogle interessante og lange kampe. Li Xuerui fra Kina stod i finalen for andet år i træk, mens P. V. Sindhu fra Indien var i sin første Superserie Premier-finale nogensinde.

Sindhu lagde en smule nervøst ud men fik hurtigt kontrol over nerverne. Fra 10-8 til Li Xuerui var hun pludselig ovenpå, da hun tog de næste otte points i træk. Sindhu kunne dog ikke holde sin komfortable føring og blev hentet igen af en stærkt spillende kineser ved 17-17.

Efter et par tætte dueller fejlbedømte Sindhu et højt løft og lod bolden gå. Den var inde – og Li Xuerui vandt sættet 21-19.

Efter sidebyttet tog Li Xuerui for alvor over. Hun pressede inderen og kom lynhurtigt i front med 6-1. På et tidspunkt førte hun med 10, og det lignede en regulær afklapsning af P. V. Sindhu. En stime på fire points gav små forhåbninger til Sindhu, men hun formåede aldrig at true den Olympiske mester.

Li Xuerui vandt Denmark Open for andet år i træk, denne gang med 21-19 21-12.

Du kan se resultaterne fra dagens finaler her.

Læs også

Lee Hyun Il efter finalenederlag: Han var overvældende

Det var to specielle mænd, der i dag spillede herresinglefinale ved Denmark Open 2017. Indiske …