Emilie Aalestrup: Træningsophold i Bangalore Akademiet i Indien – Del 2

Loading

Efter to uger på akademiet i Bangalore, har jeg fået mange gode erfaringer og kulturelle oplevelser med i bagagen, hvilket jeg gerne vil dele med jer.

I Indien er træningsprogrammet mere eller mindre det samme dagligt, hvilket drengenes aftener også afspejler. Næsten hver aften er de ved 20.30 tiden i Lassi Shop, for at få sin “daglige” juice. Derudover går de ugentlig i biografen, hvilket er en anderledes oplevelse, da man ved filmens start skal stå op for at synge Nationalsangen og halvvejs inde i filmen, holdes der pause som i teateret i Danmark. Første gang, troede jeg der var en teknisk fejl, grundet afbrydelsen.

Læs også: Emilie Aalestrup: En måned med træning i Indien

I sidste uge ankom en pige fra Mauritius, som vi har sjove oplevelser med. Vi var ude at spise med hende, hendes mor og Vimal Kumars datter i fredags, hvor vi var på den “berømte” Hard Rock Cafe. Det var en sjov oplevelse, da de mandlige ansatte under middagen begyndte, at danse på scenen til YMCA-sangen, det var en rigtig festlig oplevelse. Når man er udlænding her i Bangalore, får man enormt megen opmærksomhed. De gør meget for at vi skal føle os velkomne og når vi spiser ude, hvilket vi gør dagligt, får vi ofte balloner og har mange gode samtaler med de ansatte, som laver sjov med os pga. vores lidt mere smilende adfærd end inderne, hvor mange af dem ud af til kan virke mere seriøse og melankolske.

Søndag holdt vi fødselsdag for en af Saina Nehwals trænere, Upendra Chakali, som blev 21 år. Når man har fødselsdag i Indien er traditionen, at man får en flødeskumslagkage i hovedet, men nu hvor vi deltog, blev han også fejret på dansk manér, dog ikke med flag. Vi havde købt en gave til ham og fødselsdagskage til alle, hvor vi hyggede os sammen hele søndagen, da dette er vores fridag. Om aftenen fandt vi et hyggeligt spisested og det betød meget for ham, at vi alle var samlet på denne dag.

Jeg vil slutte af med lidt om træningsforholdene. Hallen vi træner i, er som et sauna, da der ikke er aircondition eller anden form for udluftning. Den sidste træning slutter senest kl.18.30 og alle drengenes telefoner bliver taget fra 09.30 til 18.00, da der skal være fuld fokus på træning og afslapning mellem passene.

Min formkurve stiger, både hvad angår muskelmasse og kondition, så jeg skal nok blive klar til sæsonstart. Jeg får meget ud af min træningen og samlet set er det en god oplevelse, grundet kombinationen af de mange oplevelser og dygtige personer omkring akademiet. De har stor fokus på hvordan man har det og på at presse en til det yderste, også lidt mere! Det er vigtigt ikke at vise svaghedstegn i dette træningsmiljø, samt lægge vægt på aggressiviteten i spillestilen, hvilket også er grunden til hvert styrkepas bliver afsluttet med enten skyggebadminton, hvor fokus er eksplosivitet eller burpees. Vi bliver i den grad udfordret på bedste vis.

På billedet er vi sammen med Vimal Kumar, som har været nr. 19 i verden, og hans familie der havde inviteret os på Restaurant Sunny. De er utrolig søde og er meget interesseret i at høre om vores oplevelser, både her i Indien, men også i Danmark, samt om vi befinder os godt her i Bangalore. Jeg har samme alder som hans datter, der er meget udadvendt, smilende og utrolig hyggelig at være sammen med, så vi har fået flere gode oplevelser sammen.

Emilie Aalestrup vil i løbet af juli skrive her på BadmintonBladet om hendes træning i Indien.

Læs også

Godt gang i den til Swiss Open

Der er spillet masser af kampe til Swiss Open, men der er stadig en del …

4 Kommentarer

  1. Anja – Jes – Susanne – Gitte – Helle – Karen – Lisa – Else 🏸🏸🏸

  2. Morten Christian, Bo Jørgensen, Birgitte Olsen

  3. 👌😊 det er godt nok mange år siden.

  4. Super oplevelse 😊

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.