Kasper Antonsen og Niclas Nøhr er ude af kvalifikationen ved Hong Kong Open.
Danskerne var i dagens første kamp oppe mod indoneserne Sugiarto og Hantoro, som er nummer 498 i verden. Selv er danskerne nummer 78. Og det blev en meget kort kamp, som danskerne vandt i suveræn stil med cifrene 21-7 og 21-12.
I dagens anden kamp var danskerne oppe mod det stærke kinesiske par Chai Biao og Wang Zekang. Kineserne var seedet fire i kvalifikationen, mens danskerne var useedede. Det stoppede dog ikke det danske par fra et få en forrygende start, idet de kom foran 9-3. Herfra kom kineserne bedre med i kampen, da de tog fire point i træk. Danskerne havde dog stadig en sikker føring ved opholdet, som lød på 11-7. Efter opholdet trak de igen fra og bragte sig i front med 16-11. 19-13 blev det også, før de lukkede sættet i sikker stil med cifrene 21-15.
I andet sæt kom danskerne også bedst ud og kom foran med 3-1. Foran var de også kort tid efter, her med 5-4. Nøhr og Antonsen kom dog derfra i modvind, hvilket ledte til en kinesisk føring på 11-9. Herefter var det stadig det kinesiske par, der var i teten og som derfor var foran 15-13. Mod slutningen af sættet kom danskerne fik danskerne udlignet og kom endda foran ved 18-16. Herfra blev det helt tæt igen, og i en spændende afslutning lykkedes det kineserne at vinde 27-25 på deres sjette sætbold. Det danske par havde endda også matchbold undervejs.
I tredje sæt kom kineserne ud som lyn og torden og kom foran hele 6-0. Og derefter afgjorde de reelt opgøret ved at bringe sig foran med 11-2 ved opholdet. Efter dette kørte de kampen hjem i sikker stil med 21-8.
Senere skal Christiansen og Pedersen i aktion mod The Adcocks i første runde.
Ãv 🙁