Denne blog vil handle om min tur i Asien i januar, om DM og hvad der venter i fremtiden.
Jeg var en tur i Asien for at spille turneringer i januar. Specielt stemningen i Indonesien levede i den grad op til mine forventninger. De har bare en anden måde at se badminton på, som er så fed. Så det var sjovt at opleve dette. Spillemæssigt gik det dog ikke helt som håbet. Det var en svær kamp, da jeg skulle håndtere vinden taktisk. Dette er bestemt ikke nemt og kræver stor erfaring. Pigen fra Indonesien, som jeg spillede mod, kendte godt denne vind og havde derfor en fordel.
I Indien, hvor jeg også var i aktion, var det en mere europæisk standard i forhold til vinden. Der var den til at håndtere, og jeg synes også, at jeg fik givet Saina Nehwal god modstand. Det var fedt at blive testet på det niveau.
Kort tid efter Asien-turen stod DM så for døren. Jeg synes, at jeg spillede nogle fine kampe der, men i kvartfinalen ramte jeg bare Mia Blichfeldt på en rigtig god dag. Samtidig var det ikke min bedste kamp. Jeg blev også ramt lidt af, at DM som nævnt lå meget tæt på Asien-opholdet. Dette gjorde, at jeg ikke havde haft så meget tid til at komme mig over dette i forhold til jetlag og andre aspekter. Denne erfaring tager jeg med mig videre.
Det var dog som altid specielt at være til DM. Der er virkelig kamp til stregen i damesinglerækken, hvor mange kan slå hinanden. Her kommer det ofte an på, hvem der rammer dagen.
Efter DM løb jeg desværre ind i en sceneskade. Denne gjorde, at jeg måtte melde fra til Swiss Open, og at jeg også melder afbud til næste uges German Open. Kroppen skal have ro og have tid til at hele af sig selv. Det er svært at sige, hvordan udsigterne er, men der går nok et par uger, før jeg kan træne igen. Det er nemlig en flænge i scenen, der er tale om.
Sofie Holmboe Dahl.
Mange takk