En del danske spillere tager hvert år til udlandet for at deltage i turneringer. Grundene hertil er mange, hvilket Kim Bruun, Emilie Aalestrup og Søren Toft løftede sløret for i gårsdagens artikel. Udsigten til de store kampe, et professionelt setup med for eksempel servedommere og at møde andre kulturer var hovedgrunde hertil. Søren Toft fortæller i kølvandet på dette, at han ikke er så begejstret for de hjemlige turneringer:
– Senior M-turneringerne herhjemme er gået i en lidt negativ retning. Mange stiller således ikke op.
I den forbindelse kan det nævnes, at Greve Grand Prix er en af de få turneringer, som hvert år er stærkt besat og som spillerne nyder at spille. Det fortale Julie Dawall nemlig BadmintonBladet om for nylig. Der er bare for få af disse, for generelt peger Toft også på disse problemer:
– Præmierne er desuden ikke særligt gode. Hvis man nu har en sponsor og præmien så er fra en anden sponsor, kan jeg jo ikke bruge den til meget.
Aalestrup er meget enig i de ringe præmier og finder, at præmierne af den grund:
– Bare af og til bliver givet videre til andre bekendte.
Selv stiller Toft dog op for at vise flaget i 6-8 af disse turneringer.
– Det er lidt ligesom træning
Aalestrup peger desuden på en række andre faktorer, der gør, at hun ikke finder de danske turneringer særligt gode:
– Det er mere afslappet. Der er ikke så langt til disse og konsekvensen af at ryge ud er dermed ikke så stor. Det er bare større i udlandet, og setuppet er bare mere professionelt der.
I går fortalte hun også, at hun finder den mentale udfordring i form af svære forhold interessant ved de udenlandske turneringer. Samme udfordring får hun dog ikke i de danske turneringer:
– Det er lidt ligesom at stå og spille mod en til træning. Man møder således mange af de samme spillere.
Det står i stærk kontrast til den fede oplevelse, Aalestrup fortalte om i går i forhold til af og til at møde store spillere såsom Stoeva-søstrene.
I morgen giver Ikast FS-træner Sune Gavnholt sit besyv med omkring emnet.