Til Finnish International spilles der senere idag semifinaler. Her er der dansk deltagelse i alle kategorier, og vanen tro er der også rig mulighed for mange danske finalepladser. Turneringen er lidt speciel da der spilles med det eksperimentelle pointsystem med fem sæt til 11.
I herresingle er der en enlig dansker tilbage. Det er Victor Svendsen, som havde en svær kamp i kvartfinalen hvor modstanderen hed Anton Kaisti. Her blev det til fem sæt efter at Victor havde tabt første og tredje sæt. Victor møder senere idag Hermansyah fra Indonesien.
Mixeddouble har næsten en ren dansk semifinale, Mikkel Stoffersen har dog valgt en finsk makker, og de møder Irina Andersen og Philip Seerup. Mikkel og Philip spiller tilgengæld sammen i herredouble, hvor de møder Jeppe Bay og Rasmus Kjær.
Irina Andersen er også med i damesingle, og her er hun en af tre danskere i semifinalerne. Irina møder Julie Dawall Jacobsen, og de to piger spiller så sammen i damedouble semifinalen senere. I den anden semifinale møder Sofie Holmboe Dahl Ayla Huser.
Damedouble kan potentielt blive en ren danske affære, da den ene semifinale er mellem Sia Berg/Amalie Hertz Hansen og Camilla Martens og hendes slovakiske makker. De skal så potentielt møde Irina og Julie, hvis de vinder deres damedouble.