Greve mod Vendsyssel: Alt er åbent inden returopgør

Loading

Tre tætte tresætsdoubler skabte rammerne for en spændende 1. kvartfinale mellem Greve og Vendsyssel. 

Udeholdet var på forhånd gjort til små favoritter, og langt hen i kampen lignede det da også en VEB-sejr. Greve-spillerne kæmpede til gengæld forbilledeligt, og med to sejre til sidst blev et 3-3-resultat en realitet, da hjemmeholdet både vandt herredouble og 2. herresingle i kampens afslutning.

Forinden havde Vendsyssel bragt sig foran 2-0 efter sejr til Beiwen Zhang over Michelle Skødstrup, mens Raul Must vandt på w.o. mod Kim Bruun, der trak sig inden opholdet i 1. sæt.

Grevet fik reduceret i mixeddoublen, da Isabella Nielsen og Mathias Christiansen i tre sæt slog Vendsyssels hollandske duo Cheryl Seinen og Jacco Arends i tre sæt.

Svenskere slog danske søstre 
Vendsyssel fik dog oprejsning kort efter, da de såkaldte ‘Volvo-piger’ Clara Nistad og Emma Wengberg i tre meget tætte sæt slog Greve-søsterparret Rikke og Ditte Søby Hansen med cifrene 17/21 21/15 21/19.

Dermed skulle VEB blot vinde én af de resterende to kampe, før sejren var i hus. Så let gik det dog ikke, da Greves David Daugaard og Rasmus Kjær Pedersen lidt overraskende fik skovlen under Lasse Mølhede og Zvonimir Durkinjak. 2-3 i opgøret inden 2. herresingle.

Sidste opgør stod mellem hjemmeholdets Dey Subhankar og Vendsyssels Victor Svendsen. Netop de to mødte hinanden så sendt som søndag, hvor sidstnævnte trak det længste strå i et finaleopgør.

I dag blev det dog Subhankar med hjemmebanefordelen der havde marginalerne på sin sidste. Med 22-20 21-17 sikrede han Greve en vital sejr, som sikrede dem 3-3 i opgøret.

Dermed er alt stadig åbent inden opgør to, der spilles mandag i Frederikshavn.

Øvrige kvartfinaler

Læs også

Badmintonligaen: Hård aften for Odense OBK

Greve tog her til aften imod Odense OBK. Odense OBK kunne ikke avancere op i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.