Kento Momota tilbage i Europa: Tidligere verdenstoer spiller med i belgisk turnering

Loading

Kento Momota er for første gang tilbage på europæisk jord siden karantænedommen fra 2016. I denne uge gælder det Belgium International, hvor Momota skal igennem kvalifikationen for at spille sig ind i hovedturneringen.

23-årige Kento Momota er japanernes helt store medaljehåb ved OL i Tokyo i 2020. Derfor glæder det sikkert mange japanere, og for den sags skyld også badmintonfans verden over, at Momota efter en karantæne grundet ulovligt gamling, nu er tilbage på banen igen.

Læs også: Suspenderet på ubestemt tid: Ingen OL til Momota

Den tidligere VM-bronzevinder blev nummer to ved Canada Open i juli, og nu venter der ham endnu en turnering, når Belgium International i morgen skydes i gang. Her skal Kento Momota igennem kvalifikationen for at komme ind i hovedturneringen, hvorfor en turneringssejr vil kræve hele otte sejre fra japaneren.

Kento Momota møder i første runde i kvalifikationen Vincent Medina fra Frankrig. I en potentiel kvalfinale venter danskeren Mathias Thyrri Jørgensen, der altså har fået sig en usædvanlig hård lodtrækning.

Et hav af danske spillere med
I herresingle-rækken er Danmark godt besat med blandt andet Rasmus Gemke fra Skovshoved og Victor Svendsen fra Vendsyssel. Derudover er flere danskere med i kvalifikationen, som blandt andet tæller Rasmus Messerschmidt, Mikkel Enghøj og Ditlev Jæger Holm.

Kvalifikationsspillerne skal allerede i aktion i morgen, mens Svendsen og Gemke først spiller fra torsdag.

I damesingle er både Irina Amalie Andersen, Julie Dawall Jakobsen og Mette Poulsen (2) direkte inde i hovedturneringen, mens Amalie Hertz, Line Christophersen, Camilla Martens, Iben Bergstein og Freja Ravn må en tur forbi kvalifikationen for at spille sig ind i turneringen.

Seedede danske doubler
I double-rækkerne er der ligeledes flere stærke danske par. DM-guldvinderne Frederik Colberg og Rasmus Fladberg er bundseedede i herredouble-rækken, mens Mai Surrow og Mikkel Mikkelsen er fjerdeseedede i mixeddouble-kategorien.

Værd at bemærke er desuden, at hele syv danske par har fundet vej til hovedturneringen i herredouble-rækken. Det tal kan blive forøget til otte, hvis Mathias Thyrri Jørgensen og Emil Hybel kan vinde deres to kampe i kvalifikationen.

Turneringen kan følges på linket umiddelbart herunder.

Belgium International 2017: Danske kampe

Læs også

Svendsen og mange andre danskere spiller i den svenske liga: Ligaen er på vej frem

Victor Svendsen har i den seneste tid imponeret ved at komme i flere finaler i …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.