Når Malaysia Open skydes igang om lidt over en måned stiller den kinesiske superstjerne Lin Dan ifølge BWF til start.
Malaysia Open er den eneste Super Series turnering Lin Dan ikke har i samlingen af sejre, og derfor er han ekstra tændt på at toppræstere til denne turnering.
Den femdobelte kinesiske verdensmester får ikke selskab af den malaysiske helt Lee Chong Wei som i øjeblikket er suspenderet pga. en positiv dopingtest. Derfor har Super Dan en ekstra stor mulighed for at vinde turneringen, han har haft sine problemer med.
Tilbage i 2006 led han et smertefuldt nederlag til netop Lee Chong Wei efter 3 lange sæt. Lin Dan var foran med hele 20-13 i 3. sæt, men efter et mirakuløst comeback kom Lee Chong Wei tilbage og vandt 23-21. Denne plet skal kineseren have vasket væk.
Til turneringen stiller bl.a. Jan Ø. Jørgensen og Viktor Axelsen også til start i herresingle.
Kilde: The Star
/Anders Jensen/Badmintonbladet/