Mads Conrad var glad for sejren over Koo/Tan ved China Open.

Mads Conrad-Petersen: En tilfældighed at det blev badminton

Loading

Hvad betyder Copenhagen Masters for dig?
Copenhagen Masters er mest af alt en hyggeturnering for mig. Det er sjældent en turnering, hvor jeg kommer særligt godt forberedt. Det er en lidt svær turnering for mig at vinde, da jeg altid lige har været hjemme i Vejen gerne i en 4-5 dage, hvor jeg har koblet helt af og kun styrketrænet og løbet lidt. Jeg tager lidt turneringen for hvad det er, og nyder at spille turneringen. Jeg synes altid, jeg har rimeligt smil på læben, for jeg synes det er sjovt. Jeg tager det ikke så tungt, men det har stadig en lidt speciel plads hos mig, da det var der Jonas Rasmussen og jeg slog Carsten Mogensen og Mathias Boe for 1. gang i 2010, hvor det samtidigt var 1. gang jeg var med. Det var det vildeste, jeg var nede på knæ og alt muligt. Det var lidt en kickstart på min karriere ved at vinde Copenhagen Masters 2010, så det kan jeg stadig huske og tænker på hver gang jeg kommer ind.

Hvor ser du dig selv om 5 år?
Om 5 år skullle jeg stadig meget gerne spille endnu, der er jeg 32 år. Min kæreste er gravid, og hun føder her i marts. Det bliver en pige, så hun er 5 år på det tidspunkt og måske er der kommet en mere. Til den tid kommer jeg nok til at tænke meget på det. For mig er det vigtigt, at der er noget andet ved siden af badmintonen, fordi det betyder for meget, hvis det så går godt eller dårligt, så er der for mange ups and downs. Det er jo verdens letteste at spille badminton, når det går godt og vinder All England, men når du er afsted to uger i træk med svære lodtrækninger og taber i 1. runde, så er det vigtigt der er noget ved siden af. Så jeg har nok et par børn til den tid og forhåbentlig vundet nogle Superseries titler, for ellers er det lidt ærgerligt.

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …