Mads Conrad var glad for sejren over Koo/Tan ved China Open.

Mads Conrad-Petersen: En tilfældighed at det blev badminton

Hvor er det vildeste sted du har spillet en turnering?
Alle nævner Indonesien, så det kommer nok ikke som den store overraskelse, men jeg synes ikke hallen er rar at spille i, fordi der er så meget vind, så jeg har næsten kun haft dårlige oplevelser derude. Jeg synes, det er lidt ambivalent. Jeg synes, det er mega fedt at spille der, men samtidigt er der så varmt i hallen, at jeg sveder ekstremt, og så det er svært for mig at spille godt. Samtidigt kan jeg godt lide at stå i defensiven og slå til baglinjen, men hvis der er så meget vind, at den ikke bliver inde for banen, er det jo svært.
Jeg kan også huske Sudirman Cup i 2011 i Kina, hvor vi var i finalen mod Kina, hvor der var 12-15000 mennesker samlet, det var kæmpe stort og vildt jeg var nået der til. I Europa synes jeg French Open er en fed turnering, hvor jeg altid har gjort det godt, som også er med til at påvirke hvordan jeg synes omgivelserne er. Så i Europa er det nok Frankrig og i Asien er det Indonesien.

Hvilken spillestil har dig og Mads Kolding sværest ved at spille mod?
Den kinesiske spillestil har været lidt svær for os indtil for 1 års tid siden, hvor vi for første gang fik lirket lidt op for det. Det er specielt, når jeg spiller med Mads Kolding, som slår meget stejlt og hårdt, så hvis vi møder et kinesisk par der kun spiller fladt, så får vi ikke løftene ned til Kolding. Det er noget vi har trænet på og blevet meget bedre til at dæmme op for, så vi kan få de løft. Ellers har vi haft det bedre mod koreanere, der hellere vil spille lidt mere, eller indonesere som går meget hårdt i servesituationen, for der er vi også selv gode. Så det er den kinesiske spillestil, der er sværest.

Læs også

Det danske UVM-landshold kæmpede sig tilbage

Det danske UVM landshold leverede her til eftermiddag et flot comeback, da 0-2 blev forvandlet …