Michelle Skødstrup. Foto @ Mai Surrow

Michelle Skødstrup: Det har været et rigtig godt år

Loading

Michelle Skødstrup. Foto @ Mai Surrow
Michelle Skødstrup. Foto @ Mai Surrow

Grevepigen Michelle Skødstrup har leveret flot spil og topresultater på samlebånd i 2014/15. Her fortæller hun til Girls In Sport om en sæson fyldt med fantastiske resultater og oplevelser, der aldrig bliver glemt.

Et godt år 
Michelle beskriver selv sin sæson som et rigtig godt år med store fremskridt:

– Jeg synes, at sæsonen 2014/2015 har været et rigtigt godt år. Jeg føler, at jeg er rykket både fysisk, mentalt og spillemæssigt. Jeg har slået spillere igennem året, som jeg har aldrig har slået før. Jeg har haft mange perioder, hvor jeg ikke kunne få for meget træning. Den sidste måned har jeg spillet mange, gode turneringer. Men det har også været hårdt både for hovedet og kroppen. Jeg har fået en masse gode oplevelser med mig og er nu klar til at slappe lidt af, så jeg kan klø på med sommertræning og eksamener.

Tre favorit-titler
Resultaterne fra sæson 2014/15 taler da også for sig selv. Michelle har ikke alene opnået nogle flotte udtagelser i forbindelse med landsholdet, hun har også levet flot op til forventningerne:

– Hvis jeg nu skulle vælge 3 titler, som jeg er mest stolt af fra denne sæson er det:

1) Vinder af 6-nations i single
2) Vinder af Langenfeld i mixeddouble
3) Vinder af 6-nations i double

Disse resultater overgår Michelles egne mål, som hun havde sat tilbage i august 2014. Inden sæsonen startede, var Michelles mål nemlig at udvikle sig – især fysisk. Desuden skulle der på resultattavlen kunne findes tre finalepladser i turneringerne.

Michelle sigtede også efter at blive udtaget til både Langenfeld og 6-nations med landsholdet.

Alle mål nået 
Michelle kan med tilfredshed i stemmen sige, at hun nåede alle sine mål i sæson 2014/15. Den store succes er også med til at skabe endnu mere motivation til træningen og den kommende sæson, der også byder på høje mål:

– Jeg har nået alle mine mål i år, og jeg synes det er utroligt dejligt at se tilbage på en sæson, hvor jeg har udviklet mig så meget. Jeg kan mærke, at de ting, jeg har arbejdet med i løbet af året, nu fungerer for mig. Det er rigtig motiverende for at arbejde videre. Mit næste mål er at blive udtaget til Europamesterskaberne næste år i Polen.

Og oplevelserne?
Her har Michelle især én oplevelse, der sniger sig ind på førstepladsen:

– Jeg har haft rigtig mange, gode oplevelser i denne sæson, men den bedste var nok 6-nations i Wesel. Vi havde en super hyggelig uge dernede, hvor vi havde det godt både i hallen, men også udenfor banen. Det har også været den turnering, hvor jeg spillede det bedste spil i denne sæson. Det var en rigtig dejlig tur med gode trænere, godt spil og gode venner.

Sommertræning… – og sommerferie!
Det er ikke helt gratis at levere så gode resultater. Selvom smilet næsten når begge ører, må Michelle alligevel tilstå, at hun glæder sig til en tid med plads til alt det, som en tidskrævende elitesport normalt ikke tillader:

– Jeg har en del træning frem til sommerferien – mindst en træning om dagen. Der er god tid til at få udviklet en masse ting, så jeg er klar til at give den gas igen i den kommende sæson. Jeg har også træning i løbet af sommerferien, men jeg får dog masser af tid til at nyde at sæsonen nu er slut. Jeg glæder mig meget til at have en masse tid til mine venner, familie og bare alle de ting, jeg ikke kan nå i hverdagen. Jeg er faktisk klar til at have fri og gå på sommerferie efter en lang og god sæson.

Kilde: Girls In Sport – Mai Surrow

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.