Repræsentantskabsmøde den 12.09.2020. Mine spørgsmål.

••••••••••••••• Det positive •••••••••••••••

Det er et valg mellem flere kandidater, hvilket kan give plads til nye diskussioner og meningsudvekslinger, refleksion over det bestående og nye tanker og tiltag.  

Det er glædeligt, at mange har blandet sig i kandidatpræsentationerne, skriverierne og indlæg i diverse fora.

Som datoen nærmer sig skærpes tonen. Det er hjerteblod. Der noget på spil. 

••••••••••••••• Mit fokus •••••••••••••••

Hvad mener jeg, der bør kigges på? Læs punkt 1-3. Jeg skrev om det i tilbage i 2015 i to indlæg (1-2). 

Nemlig “de store klubber vs de små” og “elite vs bredde”. 

••••••••••••••• 1 •••••••••••••••


De store klubber er et spor. De fungerer, og gør det rigtig godt. Der er mange medlemmer, et rigt klubliv, gode faciliteter, stort engagement, en høj træner- og træningskvalitet, og klubberne fungerer som magneter for spillere fra nær og ikke mindst fjern. Jeg har selv haft nogle sæsoner i Viby og Værløse, og det er fantastiske steder at komme. Jeg er ikke modstander af store klubber. Tværtimod. Men de rummer måske også et uheldig aspekt – mere herom senere. 

Det andet spor er de mindre klubber, der enten ligger mellem de store eller mere yderligt. Rammerne er mere slidte, trænerne sværere at finde. Her arbejdes der også intenst på at fastholde og skaffe nye medlemmer. Udskiftningen fra sæson til sæson kan være stor, og der er en tendens til, at den gode spiller hurtigt rykker videre til en større klub – og sjældent kommer retur igen. 

Risikoen er dog at en god spiller har sværere ved at gøre sig gældende i en stor klub, hvor kampen om opmærksomheden og pladserne på de gode træninger er stor. Jeg tror, vi mister mange unge spillere på den konto, for jeg tror, at dem, der ikke slår igennem i en større klub ofte stopper helt med at spille badminton. De vender ikke tilbage til den lille klub. Tidligere, altså dengang jeg var ung – mange år siden, kunne man være en stjerne i en lille klub – og fortsætte med at spille der. I dag tror jeg, er man stjerne i en lille klub for en kortere tid for så at rykke videre til en større klub. Med den risiko at man ophører helt, hvis man ikke slår til. Det er kun min formodning, som jeg dog har diskuteret med nogle aktive ungdomstrænere i de senere år. 

Så er der det tredje spor. Det er de klubber, som helt uddør. Dem er der en del af, især i det her område – Sydsjælland, Lolland og Falster. Tidligere var området leverandør af gode spillere, endog rigtig gode spillere. Men det er mange år siden. Herefter kom der i mange år meget lidt nyt blod til. Klubberne uddøde nærmest. Eller blev som VBK. Hjemsted for stædige veteraner med et stort hjerte for badminton. Enkelte klubber er gennem en stor og langvarig indsats genopstået – Stubbekøbing er et fantastisk eksempel og et lys i mørket. Stubbekøbing har opdyrket og skabt et solidt fundament gennem flere års engagement, hårdt frivilligt arbejde og gode trænere. Jeg kigger ofte med stor respekt i den retning.”

••••••••••••••• 2 •••••••••••••••

“Fortsætter den nuværende udvikling på klubniveauet, har vi i om få år nogle enkelte store badmintonklubber og -centre tilbage – i Aarhus, muligvis Kolding, Odense, Værløse, Solrød, Greve og måske Gentofte, og yderligere et par især storkøbenhavnske klubber. De vil så kunne stille med 6-8 seniorhold hver, kæmpe mod hinanden om placeringerne 1-4 ned gennem alle rækker, kun udfordret af klubber, der for en kort årrække kan samle sponsorer og penge til at kunne købe sig til succes. Er det hvad vi vil? Er det hvad Forbundet ønsker? Er det en god udvikling? ”Og videre….“Jeg ser følgende udvikling, hvis vi fortsætter som nu. 

Antallet af unge, og specielt talentmassen vil skrumpe ind. Danmark vil få langt færre gode spillere, og langt færre stjerner. Flere klubber vil uddø, store områder i Danmark vil blive badminton-ørkener. Til gengæld vil der være flere gamle kameler (jeg er en af dem) og det seriøse veteransegment vil vokse. Hurra for det (ironi kan forekomme).“

••••••••••••••• 3 •••••••••••••••

“De store og de små”. Del 3

Lidt baggrundshistorik fra Danmarksserien pulje 7, sæson 2019-2020, grundspillet.

VBKs holdkamp-resultater:

Værløse 4 – VBK 8-5
VBK – SAIF 2 9-4
Ledøje-Smørum – VBK 3-10
KBK 2 – VBK 6-7
VBK – Skovshoved 4 5-8
VBK – HB2000 10-3
VBK – Hvidovre 3 5-8

I sæson 2019-2020 så jeg i Vordingborghallen badminton på højeste niveau. I hvert fald på et niveau i Danmarksserien, som jeg aldrig mindes at have set før. 

Vordingborg Badminton Klub, min klub, ja, undskyld, havde et stærkt og uhørt ungt hold. Også et hold, der med min subjektivitet sagtens kunne spille 3. division. Det ville have været en KÆMPE gevinst i dette område, hvor badminton ikke lige frem blomstrer. Tværtimod. I mange år er det på Sydsjælland, Lolland og Falster nærmest kun gået én vej. 

Oprykningen skete desværre ikke, fordi tre store klubbers 3. og 4. hold stod i vejen, i 3 snævre 8-5 nederlag. 

Hernede er der omtale-, økonomi- og  selvtillidsmæssigt en kæmpe forskel på at have et hold i Danmarksserien og i 3. division.

DIVISION klinger bare af meget mere. 

Centraliseringen af spillere i store klubber medfører, at de har flere stærke hold hele vejen ned gennem niveauerne. Det gør det svært for de mindre klubber at kvalificere sig. Hvilket i mine øjne risikerer at forstærke centraliseringen. 

••••••••••••••• ? •••••••••••••••

Mine spørgsmål!

Hvad vil de to formandskandidater gøre ved og for bredden og de små klubber? 

Hvad vil de to gøre ved antallet af hold fra samme klub, så risikoen for at et i mine øjne 3. divisionsparat hold fra Vordingborg Badminton Klub forhindres oprykning pga Skovshoved 4, Hvidovre 3 og Værløse 4?

Hvad vil de to gøre ved min påstand om skævvridningen i dansk badminton? Elite spillere starter også af og til “herude”! 

Per Damkjær Juhl

Læs også

250 dage. 11.03.20 – 16.11.20

En tidslinie og kommentar. ||||🔴 11.03.20. Dag 0! ||               …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.