Jeppe Ludvigsen (tv.) og Astrid Molander leverede en flot præstation. Foto: @ Annette Vollertzen

Romanian: kvartfinalen blev sidste stop

Mai Surrow og Jeppe Ludvigsen spillede lørdag formiddag kvartfinale til Romanian International. Modstanderne var det andenseedede tyske par Jones Rafli og Cisita Joity Jansen.

Hurtigt første sæt
Første sæt var dog hurtigt overstået da det tyske par kom hurtigt ud af starthullerne, 11-2 sluttede det.

– Vi er bare ikke vant til at spille mod det tempo de kommer med. Hele første sæt går med at blive blæst baglæns, fortæller Jeppe Ludvigsen til BadmintonBladet.

I andet sæt var Mai og Jeppe bedre med, men et par ærgerlige kendelser gav tyskerne marginalerne til at tage sætte 12-10.

– Andet sæt spiller vi rigtigt og bruger banen langt bedre, vi bliver så røvet på det groveste to gange i slutningen, og så var det sæt ovre.

Fik ikke fat
Tredje sæt blev desværre det afgørende og her fik Mai og Jeppe aldrig rigtig fat i det gode spil fra andet sæt.

– I tredje sæt spiller vi igen ikke som vi skal, og der er lige to på nettet som ikke går vores vej. Vi kan desværre ikke tillade os at være skuffede, for hvordan kan vi vinde når vi ikke har mødt det tempo i seks måneder? Det er nok mere det jeg er irriteret over end selve nederlaget, slutter Jeppe af.

Næste turnering for Mai og Jeppe er Croatian International og så Slovenian International, hvor de er forsvarende mestre.

Resultaterne fra Romanian International

Læs også

To nederlag til det danske UVM-hold på andendagen

Det danske landshold til UVM spillede i dag mod Kina og Taiwan, og det blev …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.