Viktor Axelsen. Foto @BadmintonBladet

Stor dansk søndag i Malaysia: Fuld titelhøst på finaledagen

Loading

Den danske verdensmester Viktor Axelsen og damedoublen Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl sikrede søndag morgen dansk tid to titler ved Super 500-turneringen Malaysia Masters.

Morgenens danske guldfest startede med Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhls finalesejr over de forsvarende verdensmestre Chen Qingchen og Jia Yifan fra Kina, der også var førsteseedede i turneringen.

Det danske par havde ellers inden opgøret fire nederlag på stribe til det stærke kinesiske par, men i dag var de bedste par og vandt med cifrene 22-20 21-18 i et opgør på 44 minutter.

Efterfølgende fulgte verdensmesteren Viktor Axelsen op i herresingle, hvor der skulle tre sæt til mod japanske Kenta Nishimoto, før et par lange dueller sidst i kampen endte med at sende titlen Axelsens vej.

Viktor Axelsen vandt med cifrene 21-13 21-23 21-18.

Fantastisk dansk start på 2018
Med sejerene følger der vigtige verdensranglistepoint for begge konstellationer. Viktor Axelsen ligger i forvejen nummer et i verden, mens Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl er verdenstreere.

Malaysia Masters er den første store turnering i den nye struktur, hvor den nye kategori Super 500 kan sammenlignes med de tidligere Superseries-turneringer.

Næste stor turnering er næste uges Indonesia Open, der spilles i Jakarta.

Resultater: Malaysia Masters

Læs også

Badminton i verdensklasse i Brøndby Hallen!

I går var vi 12-14 tilskuere, der helt gratis så verdensklasse badminton på tæt hold. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.