Mia Blichfeldt. Foto @ Rico Dahl Hansen

Swedish Int’l: 86 danskere jager titler i Lund

Loading

Sidste år tog Danmark tre titler i Swedish International, der er en del af den europæiske circuit. I år er hele 86 tilmeldte danskere på titeljagt i Skåne.

Efter tre år i Uppsala flytter Swedish International-turneringen tættere på Danmark, nemlig til Lund, der ligger mindre end en times kørsel fra København. Det har nok haft indflydelse på antallet af danske deltagere.

Torsdag går det løs i Lund, og der er danske vinderchancer i alle rækker. Særligt damesingle har flere kandidater til podiepladserne. Mia Blichfeldt er topseedet, og det kan sagtens være hendes tur til at gå af med sejren, efter nogle tætte nederlag de seneste måneder.

Blichfeldt har følgeskab af Julie Dawall Jakobsen, Irina Andersen, Sofie Holmboe Dahl og Julie Finne-Ipsen i jagten på topplaceringer. Anna Thea Madsen har desværre måtte trække sig.

De danske piger vil blive presset af især den spanske landsholdsspiller Clara Azurmendi, som var i finalen i både Tyrkiet og Italien lige før jul.

I damedouble er Danmark tungt repræsenteret, og det skal blive spændende at følge, om 2.-seedede Julie Finne-Ipsen og Rikke Søby kan fortsætte deres stigende formkurve fra 2016 ind i 2017.

Hjemmepublikummet vil heppe på VEB-duoen Clara Nistad and Emma Wengberg, der er topseedede.

Se kampe og resultater fra Swedish International 2017. Se tidligere års vindere af Swedish International, der har haft forskellige navne.

Læs også

Dansk mixeddouble og Mia Blichfeldt i finalen i Skotland

Semifinaledagen ved Scottish Open bød på fire kampe med dansk islæt, og mens Rasmus Gemke …