Tidligere Greve-træner om træningen af lovende brasilianer: Han har et stort potentiale

Loading

Nadia Lyduch kender de fleste sikkert fra det mangeårige og succesfulde virke som træner for Greve. Her gjorde hun blandt andet på imponerende vis Greve-holdet til danske mestre. Hun er desuden uddannet som Elitetræner af Badminton Danmark som den første kvinde. Nu har hun imidlertid andre projekter i gang, og et af disse er at træne den unge og talentfulde brasilianer Ygor Coelho. Læs om hendes mange projekter, hvorfor det netop er spændende at træne Coelho og om hans potentiale.

Lyduch har siden hun stoppede i Greve i 2016 kastet sig ud i mange forskellige projekter:

– Efter jeg stoppede i Greve har jeg været mere selvstændig. Jeg har således nu badminton i Solrød, Vanløse og laver noget fysisk træning. Så vil jeg også gerne lave mere af det hjernetræning, jeg ligeledes har. Jeg har gennem hele mit liv uddannet mig og synes, at træning på alle områder har været spændende. Jeg har også trænet børn og kan se, at de ikke er så dygtige motorisk som tidligere, hvilket gør det til endnu et spændende område. Særligt har jeg ligeledes fokuseret på styrketræning og fysisk træning. I bund og grund handler det imidlertid om udvikle sig til at kunne mere.

Det er dog stadig badminton, der fylder mest i Lyduchs liv. Dermed ikke sagt, at det behøver at være sådan resten af livet:

– Hoveddelen jeg har nu er badminton. Jeg behøver dog ikke nødvendigvis være badmintontræner i fremtiden, men jeg er glad for det badminton, jeg har nu. Det passer mig nemlig meget godt at have mindre badminton end tidligere. Det er således interessant at have en spiller i form af Coelho, som man kan koncentrere sig 100 procent om og kan følge i mange ting. Det, at han er ung, god og har masser af potentiale, er også fedt. Der føler jeg mig heldig, og det er udviklende for både mig og ham. Han kommer jo ligeledes fra en anden del af verden, hvilket gør det til en endnu mere spændende udfordring.

Et stort potentiale

Ygor Coelho har allerede vist sit store talent i år, da han blandt andet ved VM slog den stærke inder Prannoy ud og sikrede sig adgang til ottendedelsfinalen. Lyduch ser også masser af potentiale:

– Han har et stort potentiale i forhold til, hvad han kommer fra. Meget afhænger dog af, om han bliver ved med at bygge på de næste år.  Hvis han ikke kan det, kommer han til at ligge der, hvor han er. Hvis han gør det, kan han helt sikkert nå højt op i verdenen. Herresinglerækkken er således for tiden ikke den stærkeste. Der er nemlig måske omkring fem spillere, der er noget bedre end de andre. Resten kan man slå på en god dag.

Hvis han skal udvikle sig til en verdensklassespiller, er der imidlertid flere aspekter af spillet på og uden for banen, han skal forbedre:

– Jeg kan ikke se, hvorfor han ikke skal kunne udvikle sig til en bedre spiller. Han skal imidlertid lære at være mere organiseret og ikke kun spille på instinkt. Han skal ydermere lære at planlægge, som man skal kunne på det niveau. Man kan nemlig ikke tage tingene, som dagene skrider frem, som han måske har været vant til. Han er således bagud i kvalitetstræning, som andre har, men han har dog andre styrker. Så det hele afhænger af, hvor meget kan han tage til sig.

Sidst nævner Lyduch, at disse ting gerne skal være forbedret efter en bestemt periode:

– Om en tre års tid altså når han bliver 24, skal der gerne være rettet op på manglerne, så han fysisk er bedre og kan træne hårdt længere tid af gangen. Det er han nemlig ikke vant til.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.