BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Den overskrift og beslutning ramte den danske badmintonverden i går som en bombe.
Den skabte thumps-up, forståelse og positive reaktioner. Men bestemt også bekymrede, kritiske og deciderede negative reaktioner på diverse medier og sociale platforme.
For de bekymrede og kritikerne handler det om “den danske model” i badminton. Om træningsfællesskabet (fortrinsvis i NETC, Brøndby) som Viktor med sin beslutning har valgt at træde ud af.
Et træningsfællesskab, som mange vurderer til at være kernen i dansk badmintons internationale succes gennem måske helt op til det sidste halve århundrede.
Dette er beskrevet i denne artikel:
Viktor Axelsen er ikke den første danske herresingle, der flytter til udlandet. Det gjorde Morten Frost og Poul Erik Høyer også tidligere.
Der er dem, der siger, at det ikke påvirkede dansk badminton negativt. De kan have ret.
Men vi ved dog ikke, hvordan dansk badminton kunne have udviklet sig, hvis Frost og Høyer var blevet i det danske træningsfællesskab og fortsat have trænet sammen med dem lige under – de næste arvetagere.
Nu gik det så alligevel. Gudskelov.
For de allerøverste er jo de bedste sparringspartnere og rollemodeller for dem, der er på vej. Det vurderer som sagt flere til at være et ret afgørende parameter i den danske badmintonsucces.
Samtidig er det også værd at huske på, at tiden dengang med Frost og Høyer var en anden. På mange områder.
Jeg vil vove den påstand, at konkurrencen fra Asien siden i hvert fald ikke er blevet mindre.
Antallet af badmintonspillere i Danmark var på et tidspunkt det dobbelte af i dag. Det vil sige at fundamentet, puljen af spillere, hvorfra kun de bedste elitespillere udvikler sig, var langt større.
Det faktum kan ingen vel bestride.
Logikken er, at hvis der dengang, der var dobbelt så mange medlemmer, kom to igennem nåleøjet til NETC, så kommer der med halvt så mange i dag kun én igennem. Jeg ved ikke om logikken holder. Måske har netop den øgede professionalisme i NETC evnet at squeeze, presse mere ud af den eksisterende mængde og derved opretholde et relativ stort antal elitespillere med et internationalt niveau.
Desuden var i hvert fald det helt grundlæggende udgangspunkt – fødselstallet helt anderledes dengang. Jeg tilhører samme årgang som Høyer – 1964-1965. Det år toppede fødselstallet (efter det kæmpe boom midt 40’erne). Siden er det faldet med 20-25.000.
I dag har vi som land færre unge pga færre fødsler, et mindre spillermateriale fordi der er færre, der spiller badminton af forskellige årsager og måske en langt større international konkurrencen, sandsynligvis forstærket af at badminton er blevet en fast del af de Olympiske Lege og pengepræmierne er øget væsentligt.
Jeg kan godt forså dem, der på den baggrund bliver nervøse for dansk badmintons fremtid.
For tænk en gang, hvis hele ideen med at de bedste badmintonspillere hver dag træner mod hinanden, sparrer, udfordrer og lærer af hinanden, og inviterer nye og yngre spillere med ind i den meget lille elite-boble er i opbrud.
Det ville være katastrofalt.
Her er links til diverse artikel og indlæg i går:
https://jyllands-posten.dk/sport/ECE13221118/viktor-axelsen-flytter-til-dubai/
https://badminton.dk/2021/08/23/viktor-axelsen-flytter-sin-daglige-traening-til-dubai/
https://sport.tv2.dk/badminton/2021-08-23-viktor-axelsen-flytter-sin-daglige-traening-til-dubai
https://sport.tv2.dk/badminton/2021-08-23-daarlig-nyhed-for-dansk-badminton
Kenneth Larsen, tidligere landstræner og eliteansvarlig i Badminton Danmark skrev i går dette på facebook:
“ Viktor Axelsen flytter til Dubai – hvad betyder det for Dansk Elite Badmintons fremtid?Det er i dag blevet meldt ud, at Viktor Axelsen stopper på landsholdstræningen i Brøndby, og flytter til Dubai.
Jeg skal ikke her sætte spørgsmålstegn ved Viktors valg – han har helt sikkert, i forhold til sin egen situation, gode grunde til at gøre som han gør.
På sigt kan Viktors fravær på træningen, dog få endog meget alvorlige konsekvenser for dansk badmintons talent og eliteudvikling. En af årsagerne til at vi i Danmark er de eneste der kan konkurrere med asiaterne er helt sikkert, at vore spillere historisk set altid har kunnet træne med spillere der er bedre en dem selv. De har kunnet spejle sig andre spillere og, med den amerikanske psykolog Albert Banduras ord ”modellere” og blive motiveret og inspireret, og dermed lære og blive bedre af at træne med spillere bedre end dem selv. Når toppen af dansk badminton nu forsvinder, kan det naturligvis få konsekvenser i forhold til det fremtidige niveau generelt.
Vi har med andre ord en kultur, hvor kommende stjerner står på skuldrene af nuværende stjerner, og hvor det at nyde hænger sammen med at yde til andre i systemet. Vi har et FÆLLESSKAB. Hvis denne kultur ødelægges og forsvinder, er fremtiden for dansk badminton som sagt meget problematisk.
Man kan i dette lys frygte, at Viktors flytning til Dubai kan skabe præcedens, således at de konsekvenser jeg har skitseret bliver forværret i betragtelig grad.
Som sagt er dette ikke en kritik af Viktor og hans personlige valg, men blot et hjertesuk, skrevet med lidt ondt i maven og frygt for dansk badmintons fremtid.”
Badmintonbladet.dk
Per Damkjær Juhl
