Yonex stopper som sponsor for landsholdet og Denmark Open

Loading

Efter i mange år at have været det sponsormæssige flagskib for landsholdet og Superseries-turneringen Denmark Open, stopper Yonex fra 1. september i år samarbejdet med Badminton Danmark. Det skriver Yonex Danmark  i en pressemeddelse.

Der sker efter længere tids forhandling om en ny aftale, hvor parterne ikke har kunnet blive enige om samarbejdet.

– Efter en længere forhandlingsperiode har begge parter besluttet at forlade makkerskabet omkring Yonex Denmark Open og landsholdene, skriver Yonex Danmark.

Makkerskabets afslutning beklages af Yonex, der i pressemeddelelsen identificerer en manglende opbakning fra Badminton Danmark, som de føler, de burde have haft.

– Vi skilles, idet vi ikke er enige om betingelserne, og fordi vi ikke fik den opbakning fra Badminton Danmark, vi mente, vi burde have.

Samarbejdet stopper inden Denmark Open
Med et samarbejde der stopper fra 1. september 2017 betyder det, at turneringen Denmark Open i år ikke vil have Yonex som en hovedsponsorerne. Sammen med småkageproducenten Danisa, har Yonex ellers i de seneste år været en af hovedaktørerne bag turneringen.

I den forbindelse skriver Yonex i pressemeddelelsen, at de fremover vil satse på de helt store turneringer, herunder All England og Thomas – og Uber Cup, samt de øvrige store turneringer på verdensplan.

– Vi vil nu fokusere på de større turneringer som VM, Thomas/Uber Cup og alle de andre BWF turneringer, som vi har skrevet 4-årig aftale med. Vi er selvfølgelig stadig en del af Yonex All England, som fra 2018 er en af verdens 3 største turneringer, ligesom vi også er en del af flere andre Super Series turneringer.

Yonex fortsætter samarbejde med verdensstjerner
Mens Yonex’ samarbejde med Badminton Danmark slutter senere på året, fortsætter de deres samarbejde med deres nuværende danske sponsorspillere, som inkluderer blandt andet Jan Ø. Jørgensen, Carsten Mogensen og Christinna Pedersen.

– Vi, Yonex har været glade for samarbejdet og føler, at vi har været en del af arbejdet med at løfte dansk badminton til et højere niveau. Dette gælder både for Denmark Open men så sandelig også på spillersiden. Her vil vi dog fortsat støtte en væsentlig del af de bedste danske spillere som eksempelvis Jan Ø. Jørgensen, Mathias Boe, Carsten Mogensen, Kamilla Rytter Juhl og Christina Pedersen.

Yonex vil i den kommende tid kigge på nye muligheder for at støtte badmintonsporten i Danmark, og regner med at kunne præsentere en plan for disse ved en senere lejlighed, afslutter de i pressemeddelelsen.

Pressemeddelelse: Yonex stopper samarbejde med Badminton Danmark

Læs også

Sko-test: Yonex SHB-02 LTD

Yonex SHB-02 LTD er den nyeste badmintonsko fra japanske Yonex. Skoen blev lanceret i marts …

4 Kommentarer

  1. Hvorfor nævner de ikke Viktor i samarbejdet? 🤔

  2. Måske fordi de også stopper samarbejdet med ham????

  3. Det giver jo muligheder… MÃ¥ske kommer der en sponsor der bringe flere penge ind i gamet… se mulighederne ….. hvis der er nogen involveret der kan ????

  4. Han skal nok spille med Victor.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.