Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov skal sikre Rusland succes ved Sudirman Cup. Foto @ Annette Vollertzen

Optakt til Sudirman Cup: Kan de russiske bjørne overraske?

En fornuftig lodtrækning har sendt det russiske mandskab i hænderne på Taiwan og Korea ved de kommende Sudirman Cup-mestrerskaber. En bedre lodtrækning var næsten ikke mulig, men der skal stadig en større overraskelse til, hvis All England-mestrene fra 2016 Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov og Ruslands landshold skal videre fra gruppespillet.

Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov tog badmintonverdenen med storm, da de efter en højst overraskende All England-sejr leverede en af de mest mindeværdige jubelscener i nyere tid. Efterfølgende er det dog blevet hverdag for de to, og sejrene har ikke ligefrem stået i kø, siden sejren i Birmingham.

På landsholdsplan er de to doublespecialister Ruslands absolut største profiler, og skal det store land mod øst gøre sig gældende ved Sudirman Cup, så er det de to spillere, som holdet de skal sætte deres lid til.

Læs også: All England-galskab: Fem spillere Vladimir Ivanov har slået i herresingle

Udover Vladimir Ivanov og Ivan Sozonov er Ruslands hold blottet for stjerner. Deres bedste damesinglespiller er eksempelvis Evgeniya Kosetskaya, der blot er nummer 42 i verden, mens de i herresingle må håbe på et mirakel fra upåagtede Sergey Sirant, der pt. er verdens 75. bedste herresinglespiller.

Korea og Taiwan favoritter til at gå videre
Det russiske mandskab kommer dog på en hård opgave mod de to stærke mandskaber Korea og Taiwan. Mens Koreas mandskab er stærkt besat over hele linjen, så har Taiwan verdens bedste damesinglespiller Tai Tzu Ying, samt Chou Tien Chen på herresinglesiden, der tidligere på året vandt German Open, og ugen efter spillede sig finalen ved India Open, hvor han dog tabte til danske Viktor Axelsen.

Korea er med top 5-spillere i verden i fire ud af fem kategorier dog favoritter til at vinde pulje B. Afgørende for Koreas videre succes i turnering bliver formentlig deres herresingle-spiller, verdens nummer to, Son Wan Hos evne to at slå de allerbedste spillere i de senere kampe, samt at de får sammensat en stærk herredouble i fraværet af den semipensionerede Lee Yong Dae og hans tidligere makker Yoo Yeon Seong.

To hold går videre fra puljen til de videre runder.

Spillerækkefølgen for gruppe B er som følger (dansk tid):

Natten til mandag 02.00: Korea – Rusland
Natten til tirsdag 02.00: Taiwan – Rusland
Onsdag klokken 20.00: Korea – Taiwan

Sudirman Cup: Gruppe B

Læs også

Koreansk nedtur: Endnu en verdensstjerne takker af

Verdensmesteren fra VM i Ballerup 2014 den 29-årige Ko Sung Hyun blev i dag den …

3 Kommentarer

  1. Bjarke Rasmus Nicolaisen er son wan ho stadig nummer 2? Troede det var Axelsen

  2. Ja åbenbart har son wan ho lige overhalet indenom… jeg synes ellers ikke jeg har set ham levere noget nævneværdigt for nyligt :/

  3. Præcis – det var det jeg tænkte. Måske Asia games?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.