Foto @BadmintonBladet

Danske verdensettere finaleklar ved Indonesia Open

Loading

Dansk herredouble er klar til finalen ved Indonesia Open.

Herredoubleparret Carsten Mogensen og Mathias Boe spillede sig lørdag eftermiddag dansk tid i finalen ved Indonesia Open. Det skete efter en sejr i semifinalen i tre sæt over publikumsfavoritterne, de unge indonesere Fajar Alfian og Muhammed Rian Ardianto.

Kampen bølgede frem og tilbage, og efter danskerne i første sæt havde vundet 21-17, fik det indonesiske par overtaget i andet sæt, som de vandt 21-18.

Læs også: Yonex stopper som sponsor for landsholdet og Denmark Open

I tredje og afgørende sæt viste verdens nummer et Mathias Boe og Carsten Mogensen til gengæld den nødvendige rutine, som sikrede dem tredje sæt med cifrene 21-12 efter en 11-4-føring ved opholdet.

Kan blive første danske vindere i herredouble
Danskerne møder nu et af de to kinesiske par Liu Cheng/Zhang Nan eller Li Junhui/Liu Yuchen i søndagens finale. Vinder det danske par den kamp, så bliver de det første danske par nogensinde til at vinde turneringen Indonesia Open.

Sidst danskere vandt turneringen var i 2014, hvor både Jan Ø. Jørgensen vandt i herresingle, mens Christinna Pedersen og Joachim Fischer vandt i mixeddouble.

Seneste turneringssejr ved turneringen før 2014 skal findes helt tilbage i år 2000, hvor Camilla Martin vandt damesinglekategorien.

Resultater: Indonesia Open

Læs også

Dubai Super Series Finals: God start i andet sæt er ikke nok for Boe/Mogensen

Mathias Boe/Carsten Mogensen havde revanche til gode fra gruppespillet ved Dubai Super Series Finals, da …

2 Kommentarer

  1. Sådan drenge! Stort tillykke 😀

  2. They played so good here in Indonesia, big love from Indonesian fans! 🙏👍💕💕

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.