Mathias Boe og Carsten Mogensen vinder deres første kamp ved sæsonfinalerne.
Mathias Boe og Carsten Mogensen var oppe mod japanerne Takuro Hoki og Yogo Kobayashi. Danskerne er nummer to i verden, mens japanerne er nummer 20. De to par har mødtes tre gange før, og det danske par har vundet alle tre opgør.
I første sæt lagde danskerne flot ud og kom foran 6-3. I den periode viste de god bevægelse og var skarpe i det flade spil. Herefter fik japanerne en god defensiv op at stå og bragte sig i front med både 7-6 og 11-10. Efter opholdet kom danskerne flot igen og kom i front med 17-15. Derefter tog det japanske par på baggrund af specielt flot netspil tre point i træk. Herfra var Boe og Mogensen som så ofte før skarpest i slutfasen og tog en stime på fire point. Dermed vandt de sættet 21-17.
I andet sæt var japanerne bedst i starten og kom i front med 3-2. Her var de skarpest i offensiven og på forbanen. Herefter fik danskerne bedre fat og fik udlignet til 5-5, hvorefter de øgede til 11-8 ved opholdet. Efter dette fortsatte de de gode takter og kom foran med 15-12. Der var masser af flotte og lange dueller på det tidspunkt. Herfra kørte de sejren sikkert hjem og vandt 21-14.
Danskerne sagde efter kampen til TV 2 Sport, at de har det rigtig godt ved netop denne turnering:
– Hele setuppet er bare rigtig godt.
Seneres skal Pedersen og Juhl blandt andet i aktion.
Mega flot