Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen. Foto @Djarum Badminton

Bitburger Open: Flere danske muligheder for gevinst

Loading

Den tyske Grand Prix Gold-turnering Bitburger Open står for døren, og trods afbud fra en topseedet dansker, er der stadig flere gode muligheder for flotte danske resultater i denne uge.

Efter to ugers Superseries-ræs er der igen Grand Prix-turnering på programmet, når Bitburger Open skydes i gang i dag. En lille hær af danskere har taget turen til Tyskland for at spille med om de $120.000, der er i præmiepulje, og det er formentlig i herredoublerækken, vi skal sætte vores lid til dansk succes.

Kim Astrup og Anders Skaarup Rasmussen er bundseedet i turneringen, og står umiddelbart til en semifinale mod det thailandske par Bodin Isara og Nipitphon Phuangphuapet. Ligeledes har også Mathias Christiansen og David Daugaard fået en seedning ved turnering, og de er seedet til en kvartfinale, hvor det topseedede par for Taiwan Chen Hung Ling og Wang Chi-Lin formentlig venter.

Inden de når så langt, skal de dog lige forbi landsmændene Kasper Antonsen og Niclas Nøhr, der imponerede alt og alle ved sidste uges Denmark Open med blandt andet en sejr over Mads Pieler Kolding og Mads Conrad.

Sidste danske islæt i herredouble-rækken er Mathias Bay-Smidt og Frederik Søgaard.

To chancer for Line Kjærsfeldt
Flere andre kategorier byder også på gode danske chancer for avancement. Line Kjærsfeldt stiller op i både damesingle og mixeddouble, og især i sidstnævnte med Anders Skaarup Rasmussen ligner parret en spændende udfordrer, hvis de kommer igennem kvalifikationen tirsdag.

Allerede inde i hovedturneringen er danskerparrene Sara Thygensen og Niclas Nøhr, Alexandra Bøje og Mathias Bay-Smidt og Mai Surrow med makkeren Mikkel Mikkelsen.

I damesingle-rækken er Line Kjærsfeldt ligeledes at finde, men også Mia Blichfeldt, Mette Poulsen, Natalia Koch Rohde og Sofie Holmboe Dahl stiller op. Den danske mester Mette Poulsen har fået den på papiret hårdeste lodtrækning, når hun onsdag render ind i thailandske Nitchaon Jindapol, der er bundseedet i turneringen, i første runde.

Unge Julie Dawall Jakobsen skal tirsdag op imod en ukrainsk spiller i en kvalifikationskamp om en plads i hovedturneringen.

Afbud fra Anders Antonsen
I sidste uge sprudlede Anders Antonsen med imponerende sejre blandt andet over Chen Long. I denne uge har han til gengæld meldt afbud til Bitburger Open, og hans topseedning ved turneringen kommer derfor ikke til at holde hjem.

Derfor må vi med rødhvide briller sætte vores lid til Rasmus Gemke, Emil Holst og Kim Bruun, hvor sidstnævnte to er seedet som henholdvist nummer ni og 15.

Rasmus Gemke stod i anden runde til et opgør mod Anders Antonsen, men det bliver der ikke noget af nu. Dermed er lodtrækningen pludselig faldt godt ud for den unge Skovshoved-herresingle, der nu står til et andenrunde-opgør mod skotske Keiran Merrilees.

Læs også: Kim Jung Bruuns badmintonblog: Jeg har asiatisk blod, så derfor er jeg begyndt til koreansk

I damedouble-rækken har vi ligeledes seedede par med. Sara Thygesen og Maiken Fruergaard er seedet frem til en semifinale, hvor de potentielt kan løbe ind i de topseedede Stoeva-søstre Gabriela og Stefani. Endvidere er også Sara Lundgaard og Alexandra Bøje at finde i turneringen, og de to møder i første runde tyskerne Isabel Herttrich og Carla Nelte, som er ottendeseedet ved turneringen.

Bitburger Open spilles fra tirsdag den 31. oktober til og med søndag den 5. november.

Lodtrækning og resultater: Bitburger Open 2017

Læs også

Frederik Søgaards blog: Fedt at få vores første turneringssejr sammen

Frederik Søgaard er et stort doubletalent, der har vundet sølvmedalje ved U-VM og spiller i Badmintonligaen for …

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.