BadmintonBladet flest nyheder om badminton
INDLEDNING
Inden du læser dette indlæg, vil jeg komme med et par indledende og forhåbentlig forklarende og afvæbnende ord.
Indlægget følger i slipstrømmen på to tidligere kritiske indlæg og rummer igen meninger og kritik, men også forslag og er således også konstruktivt – efter min opfattelse ¯\_(ツ)_/¯
▪️
APROPOS KRITIK
Kritik er nødvendigt!
I et demokratisk samfund. I en demokratisk kultur. I en forening – og et forbund.
Kritik af det bestående kan være en forudsætning for udvikling. Kan være! For kritik kan sagtens også bare være negativ. Men man bør altid lytte til kritik, for den kan, uanset dens indhold, rumme en sandhed, en kerne, et vigtigt perspektiv og bør altid give stof til refleksion.
Medløberi er kritikkens endnu farligere modpol.
Med 50 år i badminton, medlem af 7 klubber, adskillige år som frivillig på flere områder i 3 klubber og dybt involveret i fortrinsvis det nære foreningsliv, vil jeg badminton det bedste.
Dét håber jeg, du vil huske på, når du læser videre.
▪️
VI HAR I (BADMINTON) DANMARK…..
….en frivillighed under pres. Det hører jeg fra foreninger og festivaller. Flere steder betaler de allerede personer, der førhen var frivillige. Det er som om der er sket et skift fra “hvad kan jeg gøre for jer/foreningen?” til “hvad får jeg ud af min frivillighed?”
….unge (og måske især deres forældre) med alt for store ambitioner. De kræver elitetræning, opmærksomhed og flytter (alt for gerne og for hurtigt) klub.
…..alt for få piger i ungdommen. I fx U11 A og B er det katastrofalt tyndt, ifølge Debbie Lynch, “No depth in the player mass, no future”
….mistet mange trænere (“klubbærere”) i corona-perioden, bla i Haslev og Eskilstrup.
….store klubber, der oplever medlemstilgang, på bekostning af de små. Men også store klubber, der er udfordret på frivilligheden og opgavernes omfang. Ligesom alle andre.
….en tendens til øget klubskifte, hvilket er et stort tab af “klubtilhørsforhold”, af loyalitet.
….. en verdensetter, som intet vil have at gøre med Badminton Danmark (s formand), der åbenbart brød indgåede aftaler og gik ud med en historie på egen hånd, dengang etteren skiftede til Dubai.
….en hovedbestyrelse, der var internt uenige om afskedigelsen af direktøren, og som erstattede et medlem, der stillede for mange spørgsmål.
….en eliteansvarlig, der trak sig kort tid efter valg med omgående virkning fra sin position.
… en ansvarlig for Bredde og Udvikling i dansk badminton – Michael Nørbæk – som er stoppet i jobbet, men fortsætter sin energi i badminton, dog i selvstændigt regi. Han udtalte; at han stoppede af private årsager, men også fordi han ikke kunne se sig selv længere i organiseringen i dansk badminton.
…..et demokratisk underskud, i hvert fald på det sidste Repræsentantskabsmøde.
APROPOS REPRÆSENTANTSKABSMØDET
…..med demokratisk underskud. Partyspoiler II
På det årlige Repræsentantskabsmøde i Hillerød den 11. juni 2022 var der mødt 18 stemmeberettigede frem, heraf 11 fra de siddende udvalg, ud af ca 125 (!) mulige. Den tidligere formand Rene Toft gav udtryk for sine holdninger og bekymringer.
Hvorfor så få fremmødte og hvad kunne det være udtryk for?
Den geografiske afstand til Hillerød?
Mangel på interesse og ligegyldighed?
Magtesløshed?
Opgivenhed ovenpå uigennemsigtigheden mht baggrunden for fyringen af direktøren, den tidligere eliteansvarliges hurtige aftræden og de dårlige spillerratings af sportschefen?
Se link til EkstraBladets artikel om sportschefen
https://ekstrabladet.dk/sport/anden_sport/badminton/sportschef-hamret-af-landsholdsspillere/9152577
▪️
STRATEGIER
…..“ – Dette er ikke en færdig køreplan, men vi har sat rammerne, og så skal det ud i arbejdsgrupperne og leve derude, siger Vilhelmsen.”
De offentliggjorte “nye” strategier er lette som de blødeste skyer.
De er gammel vin på nye flasker, og kunne umuligt være strategimål, som den fyrede direktør Bo Jensen ville være uenig i.
Her er Badminton Danmarks tre nye strategispor
Strategispor 3 fra oplægget:
“Levedygtige klubber
– Klubberne skal understøttes med vidensdeling
– Klubberne skal hjælpes med at gøre sig uafhængige af enkeltpersoner. Det kræver struktur og systematik
– Miljøer, som er attraktive at blive en del af som frivillig, skal i fællesskab videreudvikles
– Hjælpe med mere fokus på diversitet i klubberne, så der bliver tænkt mere alder og køn
– Der skal undersøges potentialet i at skabe nye partnerskaber med kommuner og skoler”
Alt sammen noget, som har været italesat de seneste 7 – 8 år, men udfordringen er, hvem der skal være udførende på disse opgaver, hvem der skal eksekvere på strategien og de tilhørende handlingsplaner?
BD har ingen udviklingskonsulenter, men er dybt afhængige af, at DGI’s idrætskonsulenter i de 14 landsdele, i tæt samarbejde med DGI Badminton vil eksekvere på disse indsatsmål – som altså langt fra er nye.
Jeg skrev første gang om mit syn på “levedygtige” klubber i mit første indlæg i april 2015! Det er 7 år siden.
Tror ikke mange på det tidspunkt tog problemet så alvorligt, for dengang var eliten bred og rigtig godt med i stort set alle kategorier i rigt omfang.
Jeg skrev dengang om de små klubbers kamp mod døden og den ulige kamp mellem store og små klubber. Dette har ikke ændret sig. Tværtimod!
▪️
DE GODE PÅ KLUBTRÆNINGERNE ER VIGTIGE
Fornylig skrev Kenneth Larsen, tidligere eliteansvarlig i Badminton Danmark, blandt andet om elitespillernes fravær fra klubtræningen. Se ovenfor ⤴️
Som tidligere eliteansvarlig er det forståeligt at det netop er her, at Kenneths fokus ligger – i “Zonen for den nærmeste udvikling” (Lev Semyonovich Vygotsky)
Definition:
Nærmeste udviklings zone er karakteriseret ved, at barnet med voksenstøtte eller støtte fra en mere kompetent kammerat, kan udføre praktiske og mentale handlinger, som de ikke er i stand til at udføre alene, hvorigennem det bidrager til sin egen læring.
De næstbedste, ikke kun øverst i fødekæden, men overalt i fødekæden, uanset niveau, har brug for nogle bedre at træne med, spille op imod, blive udfordret og sat på plads af. Alle har brug for synlige rollemodeller.
Vygotskys teoriramme gælder for alle badmintonspillere i Danmark, uanset niveau.
Dette burde, efter min mening, have været i hvert fald et STORT strategimål – at de gode skal huske at spille med de mindre gode.
Alle klubber har brug for, at de bedste (af og til) er synlige, tilstede i samme hal, forbliver vigtige “modstandere” i klubtræningen og viser vejen, og netop ikke hurtigt flytter klub.
Vi har brug for bredde OG top i alle klubber, uanset niveau.
▪️
FOKUS PÅ ALLE, ISÆR BREDDEN
Fokus skal være på ALLE klubber, ikke kun de store, men også mindre og små. Derfra hvor de fleste stjerner kommer.
• For UDEN klubber, UDEN bredde, INGEN elite. Ikke omvendt.
• Det er BREDDEN, der er fundamentet bag ELITEN.
Eliten er på tv, og vi hylder dem, når de begejstrer os, men de skaber ikke medlemsvækst. Det ER slået fast gennem utallige undersøgelser og er IKKE ny viden.
“Bredden” og “klubben” og “udvikling og leg” frem for resultater og rangliste burde være vejen, hovedmålet – strategimålet over dem alle. Og dét mål ville den nu tidligere direktør næppe have modsat sig. Tværtimod. Bo Jensen fodrede mig med utallige tal, der viste, at det gik den forkerte vej. Tal han udfærdigede, ikke som en del af sit direktørjob, men ved siden af.
Så her er mit håb og opfordring til alle, uanset niveau……
Bliv længere tid i din klub. Vær loyal. Eller kombiner med to klubber og træningsfora, således at du stadig kan udfordre dem under dig, hjælpe dem i deres udvikling, fordi dem under dig har brug for dig! Big time!
Apropos det årlige møde i Badminton Danmark. Næste gang, der afholdes Repræsentantskabsmøde må det gerne være et mere centraltliggende sted – Odense eller Kolding fx, og det kunne være interessant at følge op på formandens tiltrædelsestale og fokuspunkterne i den – hvordan er det gået med dem?
▪️
MINE FORSLAG….
Det ER tilladt at “nøjes” med at kritisere, men jeg vil også gerne komme med nogle bud for en mulig fremtid, på mulige værdier og fokuspunkter….og de er et sammensurium af egne tanker og kraftig inspiration fra forskellige steder (tak!)
Vi skal have genskabt klubmiljøet. Alle steder. Ikke kun i centrale områder og større klubber. Alle steder. For dér starter al badminton. Også stjernerne. Klubben bør være kernen og omdrejningspunktet. Heri ligger at være deltager i et forpligtende fællesskab, hvor man bidrager og modtager og er loyal og blandt venner fra lokalområdet, indtil udvikling og alder nødvendiggør nye rammer.
Vi skal have genskabt loyaliteten. Til klubben og fællesskabet, meget gerne i dit eget nærmiljø. Bliv. Du skal nok nå det. Vingegaard rykkede først i efterskole-alderen. Før det vandt han aldrig noget.
Vi skal have genskabt friheden. Giv plads. Ud med “skemaet” og meget af planlægningen. Ned med ambitionerne. Især hos forældrene. Man skal deltage i holdkampe og turneringer, men ikke nødvendigvis hver weekend. Der skal også være plads til andet. Det skal være lystbetonet og ikke en jagt efter point. Nedton de ranglister mest muligt.
Vi skal have genskabt legen og spillet på egen hånd. Uden træner og styring. Det elitære kan sagtens vente. Træning og spil både uden organisering og med organisering. Det er ikke enten eller.
Vi skal have genskabt tiden til omklædningsrummet. Til at blive i klubben.
Vi skal genskabt tankegangen: “Vi giver og vi tager”. En tommelfingerregel er 50% spil med spillere på eget niveau. 25% med spillere over eget niveau. 25% med spillere under eget niveau.
Vi skal væk fra for tidlig selektering.
Forældre skal støtte og bakke op, men ikke være ambitiøse på barnets vegne, men lytte og respektere barnets grænser og behov, og også sige nej, når det er nødvendigt. Stå fast, som Svend Brinkmann ville sige.
BREDDE, KLUB OG SAMARBEJDE
Vi skal have genskabt bredden og huske foreningerne!
I dansk badminton skal man, vi!, gøre ALT for at holde liv i bredden, det landsdækkende, de små klubber. ALT. Det er derfra, mange tidligere topspillere er kommet. Listen er lang. Vi har som badmintonland ikke råd til at glemme de små.
Bornholm har vist én vej, i samarbejde med BD/DGI. De leder efter en trænerkonsulent, som helhjertet og kun med badminton i fokus vil arbejde for hele området over minimum 3 år.
Samarbejde er vejen frem og en del af løsningen. Sam-træning mellem breddeklubber og stor- og breddeklubber, uden at de berørte spillere skal skifte klub. De berørte spillere er uhyre vigtige i de små klubber som rollemodeller – nogen at se op til og spille mod, måske også som (hjælpe)trænere og magneter.
Lav træningsfællesskaber og muligvis også fælles hold i holdturneringen, når den enkelte klub ikke kan samle et hold. Fjern alt med ranglistepoint i holdkampe – både ved tilmelding, opstilling og sejr/nederlag. Holdkampe skal være samlingspunkter. Jamen, så vil der være store forskelle mellem spillerne! Ja, og hvad så? Uden point vil “tab” forsvinde – og det er også vigtig at møde gode modstandere og lære at tabe.
Kærligheden til spillet og klubben er grundlaget og forudsætningen.
▪️
OMPRIORITERING…..
……i den nærmeste tid!
Jeg vil fremover koncentrere det meste af min frivillige energi på badminton i og omkring den store gamle hal fra 1951.
I nærmiljøet!
Lokalt har vi gang i to projekter for børn, “leg & bevægelse” – et tilbud til alle børnehaver i by og omegn samt et tilbud om skole-badminton.
Dér vil jeg investere min energi sammen med min engagerede kompagnon Eva.
Dét giver energi.
Dét er nærhed – og rykker både i teori og praksis.
Dét er idealisme, der rykker i virkeligheden.
Dét er vores strategier, der kan omsættes og udføres. Eller i hvert fald afprøves. Nu gør vi forsøget – og kommunen er med på ideen (fortrinsvis med økonomisk støtte, forstås!)
Dét giver mening.
▪️
PRIORITERING AF EN BEGRÆNSET RESSOURCE
……frivilligheden!
Min bestyrelse siger “Go for it”, sålænge de ikke skal involveres. De har deres at se til. Både i det private, i arbejdslivet – og i frivillighedslivet, i vores klub.
Vi har alle rigeligt i vores egen hverdag. Også frivillighedslivet har sine begrænsninger.
Dén lokale indsats med de unge giver så meget mening. For mig.
Det på landsplan må køre sin egen gang. Lige nu synes jeg, det hele er ved at splintres.
Og kom ikke med “nye” strategier, der er så luftige som de nu forelagte. Og sig venligst ikke, at de er begrundelsen til den seneste afskedigelse. Det er nedladende og arrogant, for når I gør det, betragter I os herude som småintelligente. Vi køber den ikke.
Så…..jeg vil fokusere på mit kære andet hjem, min klub, min hal og mit nærmiljø – der hvor jeg samler glæde og energi.
Den energi, der bliver brugt på ansøgninger og snakke med kommune, børnehaver, folkeskoler, forældre, børn og unge (inkl lidt spil med dem), hallens pedel, mine bestyrelsesmedlemmer, trænerne, DGI konsulenten, mit eget spil….og utallige andre opgaver og personer.
Her vil jeg fremover lægge energien.
Dét deroppe i toppen orker jeg ikke. Det er spild af god frivillighedsenergi. Og jeg synes ikke at være alene. Ikke mange mødte op til repræsentantskabsmødet i lørdags. Ikke mange har kommenteret på diverse indlæg herfra.
Tror desværre, at de fleste ikke orker alt det der og bare prioriterer det nære, det meningsgivende fremfor det luftige.
▪️
Badmintonbladet / Per Damkjær Juhl
