Hola España! Vi har interviewet den nye spanier i Badmintonligaen

For et par år siden var der en spansk damesinglespiller i den danske Badmintonliga. Hun hedder Carolina Marín og er siden blevet dobbelt verdensmester. Nu melder en ny spanier sin ankomst.

Clara Azurmendi er bare 17 år, og hun er det nye spanske stjernefrø. Det ligner et godt scoop, de forsvarende Danmarksmestre fra Greve har gjort ved at hente spanieren ind som erstatning for Michelle Li i den sæson, der netop er blevet skudt i gang.

Vi havde en snak med hende i går om hendes opvækst og badmintonkarriere indtil nu, og så spurgte vi hende om hendes forventninger til at skulle spille i den danske liga nu.

– Jeg er meget spændt og glæder mig meget til at spille i den bedste liga i Europa, og jeg håber naturligvis sammen med mine nye holdkammerater at kunne være med til at holde Greve i toppen af ligaen, siger Clara til BadmintonBladet.dk.

– Min træner, Anders Thomsen, har fortalt mig meget om Badmintonligaen og hvordan man ”lever” badminton i Danmark, og jeg har også set masser af video fra ligaen på internettet for at få et bedre indblik i, hvad der venter mig, fortsætter Clara.

Fra skolebadminton til stjernefrø
Clara Azurmendi er født og opvokset i San Sebastián på den spanske nordkyst. Hun begyndte at spille badminton i skolen i en alder af 7 år, efter at hendes lærer Txomin havde introduceret hende og hendes bror, Andoni, til sporten. Der har altid været en stor tradition for badminton på netop Claras skole, og Yoana Martínez, der stillede op for Spanien ved OL i 2008, gik også på denne skole.

I begyndelsen spillede Clara også basketball, men hun havde ingen problemer i at vælge badminton, da hun som 11-årig begyndte at træne mere seriøst i skolens klub. Her blev hun trænet i et par år af blandt andet førnævnte Yoana Martínez samt Ruben Berasategui og Gorka Moso.

Som 13-årig fik hun et tilbud fra Fesba (det spanske badmintonforbund) om at komme til Madrid og træne, og her har hun trænet fast siden 2012 sammen med bl.a. Carolina Marín under kyndig vejledning af trænerne Fernando Rivas, Anders Thomsen, Ernesto García og Rafael Vazquez.

LÆS VIDERE PÅ SIDE 2 >>>
– Hvad håber du på at få ud af opholdet i Greve?
– Hvad kan du give Greve?

Læs også

Badmintonligaen: Sådan stiller holdene op til sjette runde

Opstillingerne til sjette runde i Badmintonligaen er nu klar. Runden spilles mandag kl. 19.00, og …