BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Velkommen til min blog. Mit navn er Julie Finne-Ipsen, og jeg er 23 år. Jeg startede i mine unge dage i BBC58 som 6 årig, men jeg spiller nu til dagligt i Værløse, og det har jeg gjort lige siden jeg var 10 år.
Den seneste periode har været præget af meget nedtur. Hvis jeg skal sige noget positivt, så går det virkelig fremad med min fod og mit skadesforløb, som jeg har kæmpet med siden august. Jeg mangler stadig nogle ting fysisk efter fire uger på krykker for at komme helt tilbage til mit ”gamle” niveau. Jeg har over den sidste måneds tid fået masser af træning, og jeg glæder mig bare til for alvor at komme i gang med at spille igen. I den forbindelse rejser Rikke og jeg til Skotland i morgen for at deltage i Scottish Open.
Nu til det ikke så sjove: Tilbage i september informerede forbundet mig om at jeg ikke skulle spille med Rikke mere, og at man var usikker på, om jeg kunne udvikle mig i et omfang, som ville være tilfredsstillende for forbundet. Dette er selvfølgelig ikke en besked, man ønsker at få oven i sine skadesproblemer, og det har da også påvirket mig meget, så jeg har været både ked af det og frustreret.
En ting ligger dog fast: Jeg skal ikke spille sammen med Rikke Søby mere. Turneringen i Skotland, som vi rejser til i morgen, bliver derfor den sidste for os sammen, hvilket er en rigtig mærkelig følelse. Det bliver på en måde sørgeligt, da vi har spillet sammen, siden vi var 10 år. Jeg er dog godt klar over, at sådan er gamet, når man spiller i landsholdsregi. Heldigvis er Rikke og jeg gode venner uden for banen. Hun har godt vidst, jeg har haft brug for plads i den seneste periode, da den jo ikke på nogen måde har været sjov. Men jeg glæder mig godt nok til at stå på banen med hende igen, hvor jeg håber, at vi får en rigtig god oplevelse og dermed en god afslutning på vores makkerskab. Jeg ønsker hende i hvert fald alt det bedste for fremtiden, og det er jeg ikke i tvivl om, at hun også ønsker for mig.
Nyt makkerskab giver nye muligheder
Grundet min nye situation har jeg fundet sammen med Claudia Paredes. Claudia er en meget sød og glad pige, samt en dygtig badmintonspiller. Jeg tror på, at Claudia og jeg kan udvikle os sammen og lave nogle gode resultater over tid. Det bliver rigtigt sjovt at prøve det af. Jeg glæder mig i hvert fald, og så må vi se, hvordan det går.
Jeg håber på at kunne vise forbundet, men mest bevise for mig selv, at jeg er i stand til at udvikle mig inden for de områder, der er nødvendige for at blive en international topspiller.
Som nævnt har jeg haft en meget turbulent periode med min skade i foden, som skyldtes et træthedsbrud og efterfølgende beskeden fra forbundet. Men nu er det bare at se fremad, og jeg glæder mig bare virkelig meget til at spille igen, både til turneringer og holdkampe.
Man lærer en masse efter sådan en nedtur, og jeg har haft mange tanker og overvejelser om min badmintonkarriere. Men jeg er kommet stærkere ud på den anden side. Jeg er virkelig motiveret frem mod den kommende periode, hvilket er en rigtig fed følelse. Jeg har fået glæden ved at spille badminton tilbage, og det er skønt. Så nu er jeg bare klar til at klø på, og så må vi se hvad fremtiden bringer!
