Optakt til dagens finaler ved Denmark Open

Loading

Herredouble

Lee Yong Dae/Yoo Yeon Seong, Korea – Liu Cheng/Lu Kai, Kina

For anden gang i dag får vi et opgør mellem Korea og Kina at se. Statistikken siger 1-0 til Lee/Yoo – de vandt finalen over Liu/Lu ved Australian Open i år. Koreanerne ligger nummer 1 på verdensranglisten – kineserne nummer 112.

Lee/Yoo har vundet alle deres kampe ved Denmark Open i to sæt. I første runde gjorde de det af med Mads Conrad-Petersen/Mads Pieler Kolding, og i semifinalen i går tog de pynten af de ellers nok så stærke kinesere Fu Haifeng/Zhang Nan. Parret har vundet tre af deres seneste seks turneringer og tabt semifinalen i de øvrige tre. De er kommet til Danmark med sejre i deres to seneste turneringer, Korea Open og Japan Open, ligesom de også vandt de Asiatiske Mesterskaber tidligere på året.

Liu/Lu skal man ikke tage fejl af, trods deres placering som nummer 112 på verdensranglisten. De to herrer ligger begge i top 10 i mixdouble, og de har blot spillet sammen i herredouble siden juni. De startede Denmark Open i kvalen og var lige ved ikke at slippe igennem nåleøjet til hovedturneringen, da de med nød og næppe vandt i tre tætte sæt over Lin Chia Yu/Hsiao-lin Wu fra Taiwan. Danskerne mindes dem desværre nok mest for at være Mathias Boe/Carsten Mogensens bødler i semifinalen i går.

 

Mixdouble: Ko Sung Hyun/Kim Ha Na, Korea – Tontowi Ahmad/Liliyana Natsir, Indonesien
Damedouble: Jung Kyung Eun/Shin Seung Chan, Korea – Tian Qing/Zhao Yunlei, Kina
Damesingle: Li Xuerui, Kina – P. V. Sindhu, Indien
Herresingle: Chen Long, Kina – Tommy Sugiarto, Indonesien

Læs også

Hongkong Open: Bliver fjerde gang lykkens gang for Kolding og Conrad?

I denne uge risikerer Mads Kolding og Mads Conrad at møde deres landsmænd Mathias Boe …