Det blev til flere danske sejre til semifinalerne til Slovenia International, og dermed er der også fin dansk finaledeltagelse når de spilles i morgen.
I damesingle og mixeddoubler er der endda rene danske finaler. I damesingle tog Julie Dawall Jacobsen sig kærligt af førsteseedede Chloe Birch, som blev sendt hjem med 16 og 17. Sofie Holmboe Dahl var også stærk i sin semifinale, hvor hun med 9 og 18 tog pladsen foran Natalya Voytsekh.
I mixeddouble var der spænding til det sidste da Sara Lundgaard og Steve Olesen med 22-20 sikrede sig tredje sæt. Forinden havde de snævert tabt andet med 22-20. Den anden semifinale var mellem Josephine van Zaane/Zvonimir Durkinjak og Mai Surrow/Mikkel Mikkelsen. Her blev det til en sejr til Værløse-parret der med to gange 21-16 slog Vendsyssel-parret.
– Det var bestemt en god sejr over Zvoni og Jose. Det handlede rigtig meget om 1., 2. og 3. bolden fordi boldene er ret hurtige så det er svært at løfte. Men det var godt at vinde, fortæller Mai Surrow.
Det blev også til en finaleplads i herredouble. Mathias Bay-Smidt og Frederik Søgaard kunne med 21-17 og 21-11 spille sig i finalen. Her møder de Joshua og Sam Magee, som er førsteseeded til turneringen.
Damedouble- og herresinglefinalen bliver uden dansk deltagelse.
ðð»ðð»ð©ð°