Sofie Holmboe Dahl: En fed oplevelse at møde en spiller på verdensklasseniveau

Loading

Sofie Holmboe Dahl var i går i aktion i første runde af India Open, hvor hun tabte til Saina Nehwal. 

Danskeren var altså oppe mod den dygtige inder og fulgte i første sæt rigtig godt med. Her var det ikke til at se, at hun er nummer 55 i verden, og at Nehwal er nummer 12. Hun fulgte flot med i duellerne, men endte dog med at tabe med 15-21. I andet sæt var der større forskel på de to, og inderen sikrede sig en klart sejr på 21-9. Danskeren havde disse ord at sige om, hvad der blev afgørende i kampen:

– Jeg kunne mærke, hun satte tempoet op i midten af første sæt, og i takt med, at jeg ikke fik nok længde på, fik hun plads til at slå sine skarpe angrebsslag.
Jeg kom egentlig fint fra start i andet sæt, men det, der bliver afgørende efter 11 var, at hun straffede mig på “forkerte” valg eller mangel på præcision. Hun fik flere variationer ind i sit spil, hvilket gjorde det endnu sværere for mig at stå imod, sagde Dahl til BadmintonBladet.

Lærerigt at spille mod en af de bedste

Nehwal er i den grad en klassespiller og har vist meget flot form på det seneste. Så nederlaget tager ikke noget fra oplevelsen af at spille mod netop hende:

– Det var en fed oplevelse at møde en spiller på verdensklasseniveau, og det var absolut en meget lærerig kamp.

Danskeren har blandt andet også været afsted til Indonesia Masters for kort tid siden. Så igen var det en mulighed for at teste sig selv af i Asien og lære de anderledes forhold at kende:

– Forholdene var meget anderledes fra Indonesien, og minder nærmere om det vi kender fra f.eks. Skotland: En stor hal uden aircondition med lidt tunge bolde.

Hovedturneringen fortsætter i dag.

Resultater fra India Open

 

Læs også

Holmboe Dahls blog: Stemningen i Indonesien levede i den grad op til forventningerne

Denne blog vil handle om min tur i Asien i januar, om DM og hvad …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.