Efter VM i Jakarta i midten af august har flere danske spillere været ramt af sygdom. Det er gået rigtig hårdt ud over bl.a. Jan Ø. Jørgensen som har været syg siden VM. Jan har derudover fået en kraftig maveinfektion som han i øjeblikket også kæmper med.
Alt dette betyder, at Jan Ø. er nødt til at melde fra til Japan Open som starter på tirsdag, som er en af hans favoritturneringer. Det har været en hård tid for Jan, som han skriver om på sin Facebook-profil.
– Jeg har ikke været i stand til at træne ordenligt siden VM, hvor jeg samtidigt har tabt vægt og mistet energi. Jeg har det ikke godt, og jeg er så ked af at misse en af mine yndlings turneringer Japan Open. Jeg har gennemgået en masse tests, men vi ved stadig ikke, hvad der er galt. Det er frustrerende, da det har stået på i snart to uger. Jeg vil prøve at komme mig så hurtigt som muligt, men tiden er imod mig, da den næste turnering er om 2 uger, skriver Jan Ø. Jørgensen på sin Facebook.
/Anders Jensen/Badmintonbladet/
God bedring!