U17 EM for hold: Danmark rykker fra til sidst

Loading

Danmark fik en drømmestart ved U17 EM i Prag, da de vandt over Ungarn i første gruppekamp med 4-1

Danmark skulle i aktion for første gang ved U17 EM, og kampen mod Ungarn vil danskerne nok huske tilbage på med gode minder. Det blev nemlig til en 4-1 sejr for danskerne.

Clara Graversen/Sebastian Grønbjerg gav Danmark en drømmestart med en sikker to-sætssejr i mixeddouble (21-11, 21-12). I damesingle blev det dog ikke til dansk sejr, da Sophia Grundtvig tabte i to sæt (18-21, 17-21).

Efter damesinglen var der ingen slinger i valsen for de danske spillere, der vandt de resterende kampe i herresingle, damedouble og mixeddouble.

Efter kampen var Sophia Grundtvig meget tilfreds med den samlede sejr, men knapt så tilfreds med sin egen kamp.

– Vi er selvfølgelig rigtig glade for sejren, men det var også en af dem, vi tænkte, at vi skulle gøre relativ kort proces ved i de fleste kampe, hvilket der også blev gjort. Jeg følte mig ikke helt tilpas i hallen, og havde svært ved at få spillet til at fungere. Jeg mødte en rigtig god spiller, hvor jeg vidste, jeg skulle være helt klar for at slå hende, så der var ikke råd til at lave alt for mange fejl, skriver Sophia Grundtvig til BadmintonBladet.dk

De to andre modstandere for Danmark i gruppen er Estland og Litauen.

Resultater fra U17 EM for hold

Læs også

Sophia Grundtvig ved U17 EM: Hurtige bolde gjorde mig meget nervøs

Sophia Grundtvig spillede i går nogle flotte kampe ved U17 EM og er nu kvartfinaleklar. …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.