Welsh International: Masser af fornemme danske sejre

Loading

Der var masser af flotte danske sejre  i første runde ved Welsh International i dag.

I mixeddoublekategorien slog Emil Lauritzen og Jenni Olesen et tjekkisk par i to meget sikre sæt. Mads Christensen og Lisa Kramer var også i aktion. De var oppe mod Richard Kuhl og Sean Kelly, og det blev et meget tæt opgør. Danskerne var heldigvis skarpest til sidst i sættene, hvorfor de vandt med to gange 21-19.

I herredouble sejrede Emil Lauritzen og Mads Muurholm Petersen i to sæt mod Alexander Cook og Adam Lam. Danskerne vandt et sæt første sæt 21-19, men i andet var de mere overbevisende, hvilket cifrene 21-10 vidner om. Søren Hald og Oliver Thomsen sikrede sig også adgang til næste runde, ligesom Patrick Abildgaard og Andreas Fleischer gjorde.

I damedoublerækken spillede Amalie Vestmar og Lisa Kramer sig videre til næste runde efter en sejr over et engelsk par. Det samme gjorde Cille Nielsen og Jenni Olesen. Søren Hald leverede også en flot sejr i herresingle, da han besejrede den ottendeseedede serber Miha Ivanic. Han skulle endda kun bruge to sæt, før den relativt komfortable sejr var hjemme. Søren Toft sejrede sidst i både mixeddouble, her sammen med Pernille Bundgaard, og i single.

I morgen spilles der to runder i turneringen.

Resultater fra Welsh International

Læs også

Søren Toft efter flot sejr: Under kampen måtte jeg løbe på toilettet og kaste op

Søren Toft vandt nogle flotte sejre i dag ved Welsh International, specielt set i lyset af, …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.