Viktor Axelsen og Hans-Kristian Solberg Vittinghus fortæller i VM-podcast om forberedelserne til næste uges mesterskaber. Foto @BadmintonBladet

Bliv klar til VM i badminton: To podcasts du skal høre

VM i badminton står for døren, og de to mest hørte danske badminton-podcasts har hver produceret en optakt til de kommende mesterskaber, som skydes i gang den 21. august .

Det er slet ikke en dårlig tid at være badmintoninteresseret. Fokus på sporten, størrelsen på præmiepengene og antallet af fanatiske asiatiske fans har – formentlig – aldrig været større. Også på podcast-siden har badminton vundet indpas gennem det seneste års tid, hvor både TV2 badminton-podcast og Serve and Smash-podcast har fået samlet en solid lytterskare.

Op til dette års VM har begge lavet en optakt, som er værd at lytte til. TV2 Badminton stiller i podcasten med det sædvanlige kommentatorpar Jim Laugesen og Dennis Bostrup med besøg af landstræner Thomas Stavngaard og med værten Jacob Qvirin. Èn for én gennemgår de de forskellige kategorier med et fokus på de danske medaljechancer.

Værd at bemærke i episoden er desuden Jim Laugesens tydelige skepsis overfor Tai Tzu Yings lidt kontroversielle afbud til årets VM-turnering. Sidst bør nævnes, at du i podcasten også finder ud af, hvordan selvsamme Laugesens kamp mod Line Kjærsfeldt gik.

Træningsperiode op til VM for Axelsen og Vittinghus
I Serve and smash-podcasten kommer lytteren som altid med helt ind i maskinrummet, hvor VM-deltagerne Viktor Axelsen og Hans-Kristian Solberg Vittinghus dybdegående fortæller om de særlige forberedelser frem til et stor mesterskab som VM. Begge kan berette om en nærmest perfekt optakt til mesterskaberne, hvor de også gør os klogere på, hvad de har brugt sommeren på.

Værten er ligesom i alle foregående episoder Nikolaj Albrectsen, der ligesom Jim Laugesen, faktisk også har en historie om et tidligere opgør mod netop Line Kjærsfeldt.

Du kan finde begge podcasts i podcast-appen, eller på linksene umiddelbart herunder.

TV2 Badminton-podcast

Serve and smash-podcast

Læs også

Overblik: Fem spændende badminton-nyheder

Vi har samlet de fem nyheder om badminton, vi synes, der er mest spændende. 1. …

En kommentar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.