Tidligere Danmarksmester skifter til Hvidovre Badminton Club

Loading

Tilbage i 2011 vandt Maria Helsbøl DM i mixeddouble sammen med Mads Kolding, og i år blev det til bronze sammen med Lasse Mølhede og bronzemedaljer sammen med Vendsyssels Badmintonligahold. Næste sæson står den dog på 2. division hos Hvidovre Badminton Club.

Maria Helsbøl har således besluttet sig for at slutte sig til det hold der i denne sæson rykkede ned. Med Helsbøls tilgang er forhåbningen dog at der kan laves en hurtig retur til Danmarks næstbedste række.

– Med tilgangen af Maria står vi igen stærkt på damesiden efter at Iben Bergstein skiftede til Højbjerg, fortæller Hvidovres træner Rune Ulsing.

Iben Bergstein er eneste afgang fra den trup der sluttede sæsonen, og med yderligere tilgang af Julie Quistgaard, Christian Andersen og Søren Tarp er vurderingen at truppen står stærkere til den nye sæson.

– Julie og Christian kommer til klubben fra Taastrup Elite hvor de har spillet på deres første hold, og vi ser rigtig meget frem til at have dem i vores træningsmiljø, hvor vi forventer at de vil kunne udvikle sig rigtig meget, fortæller Rune.

Pressemeddelelse fra Hvidovre Badminton Club

Læs også

Solrød og Gentofte i front

Anden runde af 1. division er nu spillet, og det blev med endnu en solid …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.