Den spanske verdensmester i badminton, Carolina Marin, har længe haft som sit højeste ønske at møde tennisidolet, Rafael Nadal. Nu er det omsider sket.
Ved ATP-tennisturneringen Mutua Madrid Open, som begynder i næste uge, fik den spanske badmintonstjerne muligheden for at tale med den spanske tennisstjerne.
– Fantastisk oplevelse at have stået ved siden af den person, jeg beundrer hver dag. Jeg vil aldrig glemme denne dag, fordi jeg endelig mødte ham, Rafa Nadal, skriver Carolina Marin på Facebook.
Dejligt for Carolina Marin der har en enestående dedikation og arbejdsflid, som givetvis matcher den spanske gruskonge, Rafael Nadals.