Rasmus Fladberg var i en maratonkamp i Ukraine i dag

Fladberg i maratonkamp i Ukraine

Loading

Joachim Persson og Rasmus Fladberg havde begge spillet sig frem til kvartfinalerne lørdag ved turneringen Kharkiv International i det østlige Ukraine. Persson havde vundet over Vatannejad-Soroush Eskandari fra Iran og Tanguy Citron fra Frankrig i går, mens Fladberg vandt i går over to svenskere, Mattias Borg og Mikael Westerback.

I kvartfinalen mødte Persson også en svensker, nemlig Henri Hurskainen, og desværre var det svenskeren, der trak sig sejrrigt ud af kampen med cifrene 13-21 16-21.

Fladberg var ude i en maratondyst mod Iztok Utrosa fra Slovenien i dag. Desværre var sloveneren stærkest, og han vandt efter en time og 14 minutter med 21-19 13-21 21-14.

Dermed er der ikke mere fjer til de to danske herresingler i denne omgang, inden de skal på en forhåbentlig mindre vild tur hjem end den de havde, da de rejste til Ukraine.

Semifinalerne
I semifinalerne skal danskernes overmænd op mod fransk og engelsk modstand. Hurskainen er den eneste tilbageværende seedede spiller i herresingler og står derfor med de bedste chancer for at gå helt til tops.

Thailand har sendt fem spillere til Ukraine, og de er alle fem i semifinalerne; en i damesingle, et par i damedouble, og et par i herredouble. I damesinglesemifinalen uden thailandsk deltagelse mødes sølvvinderen fra European Games, Lianne Tan fra Belgien, og Olga Konon fra Tyskland. Her ligner det en sejr til den belgiske pige.

Programmet for alle dagens kampe ved Kharkiv International kan ses her.

Læs også

Fladberg stopper på topplan: Selverkendelse er og har været min store styrke

Rasmus Fladberg indstiller karrieren på topplan og vil altså ikke spille internationale turneringer mere. Det, …