BadmintonBladet flest nyheder om badminton
Kenneth Larsen har selv spillet på det danske landshold i badminton. Senere blev han træner for dette fra 1998-2000. I dag slår han sine folder i Aalborg-klubben Triton, hvor han ligeledes er træner.
Han har desuden opnået en Ph.D.-grad på Aalborg Universitet for forskningsprojektet ”Den anerkendende idrætsforening”, der giver sportsklubber en måde at give deres trænere mere ansvar på, som fører til øget selvværd og i sidste ende bedre resultater på banen. Netop denne filosofi forsøger han som eliteansvarlig i Badminton Danmarks hovedbestyrelse at implementere:
– Mål og målsætning tager vi meget alvorligt i Badminton Danmark. Jeg har haft møder med Jens Meibom (sportschefen) og landstrænerne, hvor vi snakker om, hvordan vi arbejder ud fra nogle værdier. Vi vil nemlig gerne i vores kommunikation udvikle nogle spillere, der kan tænke selv. For når de først står på banen, er de jo på egen hånd, og derfor skal de rustes til at klare sig selv.
Han fortsætter:
– Det er også derfor, man ser landstrænerne i de store turneringer indgå mere og mere i en meget spørgende dialog med spillerne. Det giver gladere spillere, hvis de selv bidrager i denne dialog, og i sidste ende får de så bedre resultater.
Også for de helt små skal filosofien gøre sig gældende
Netop som eliteanvarlig skal Larsen jo også se på forholdet mellem øst- og vestdanmark, som han synes er i balance:
– Setuppet er som det skal være, og der er ikke nogen skrævvridning mellem øst og vest i forhold til centre mm. Modellen er også fin. Udviklingen af spillerne skal således ske i klubberne, der så leverer spillerne til centre, som så leverer til Brøndby-træningen. Og der skal umiddlerbart ikke være flere elitecentre som det i Brøndby, da vi jo er et meget lille land.
– I første omgang er klubberne dermed den vigtigste del af pyramiden, hvor grundstenen bliver lagt. De sørger jo for, at spillerne bliver i badminton, fordi de synes det er sjovt, og de giver spillerne mulighed for at komme videre.
I disse år har der også været en diskussion af forældrenes rolle i sport, da man af og til hører om overambitiøse forældre, der står og råber ude på sidelinjen. Dette område er også et, der optager Larsen:
– Derfor gør vi også det for de mindre børn, at forældrene og trænere ikke i så høj grad skal coache dem mellem duellerne. De mindre har nemlig ikke den store mulighed for at indgå i diskussioner. Og de skal ikke bare opdrages til at gøre, hvad der bliver sagt. Derimod skal de selv lære at tackle det på banen.
