VM: Danske damer storfavoritter

Loading

Danmarks to bedste damer, Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl, var oversiddere i første runde og trådte derfor først ind i VM-turneringen i anden runde i dag.

Danskerne, som er 4.-seedede ved VM, skulle på en på papiret overkommelig opgave mod et par fra Taiwan, Chang Ching Hui og Chang Hsin Tien, der rangerer som nr. 107 på verdensranglisten.

De første dueller var det dog de undertippede taiwanesere, der styrede. De bragte sig hurtigt foran med 5-3, men efter at være kommet op på 5-5 så de to danske piger sig ikke tilbage længere. De udbyggede deres føring stødt og rolig, og med en serie på seks points hen mod slutningen af sættet, var der ikke mere at komme efter for de to gange Chang. 21-15 blev cifrene i dansk favør.

I andet sæt var det Christinna og Kamilla, der startede bedst og bragte sig foran, og det var Chang og Changs tur til at hente dem. De fulgtes ad fra 6-6 til 9-9, og derfra blev scenariet det samme som i første sæt; danskerne så sig ikke tilbage.

Tilfredshed trods mange fejl
Trods lidt for mange fejl fra danskernes side, var det dog to tilfredse piger, der mødte TV2 Sports reporter efter kampen.

– Det var lidt anspændt derinde, fordi vi gerne ville vinde boldene lidt for hurtigt, konstaterede Kamilla Rytter Juhl.

De var dog ikke kede af ikke at have fundet det perfekte spil frem i dag.

– Hallen er, som vi har snakket om flere gange, rigtig tricky at spille i, og man skal selvfølgelig være klar over vinden, men vi må heller ikke tænke for meget over den, fordi så bliver man helt rundtosset derinde, supplerede makkeren Christinna Pedersen.

Dermed er Christinna Pedersen og Kamilla Rytter Juhl nu klar til tredje runde med en sikker sejr på 21-15 21-15. I tredje runde skal de møde enten Lee So Hee og Shin Seung Chan fra Korea (seedet 11) eller de indonesiske hjemmebanedarlings Pia Zebadiah Bernadeth og Rizki Amelia Pradipta.

Statistikken er på danskernes side mod begge disse modstandere. De har mødt koreanerne en enkelt gang, hvor de vandt i tre sæt. Det var ved Korea Open i 2013. Mod indoneserne står den 4-1 i dansk favør.

Se programmet for damedouble her.

Læs også

Malaysia Masters: Damedouble sikrer første danske finaleplads

Her til formiddag var både Christina Pedersen/Kamilla Rytter Juhl, Hans-Kristian Solberg Vittinghus og Mads Conrad-Petersen/Mads …