Badmintonligaen: Spændingen udeblev i Slagelse

Loading

Tirsdag var det tid til returopgørerne i Badmintonligaens kvartfinaler. TSS stod i deres kvartfinale overfor Gentofte hjemme i Slagelse. Det første kamp var endt med et knusende nederlag til Gentofte på 0-4, så derfor skulle Gentofte se om de kunne rette op på skuden i dagens kamp.

I første kamp skulle Kim Bruun fra TSS op imod Joshua Eipe fra Gentofte. På papiret var Bruun svag favorit, og han startede også opgøret bedst. I første sæt var Bruun alt dominerende og vandt med hele 11-3. I andet sæt kom Eipe langt bedre med, men måtte se sig slået med 11-8 i andet sæt. Tredje sæt blev også tæt, men Bruun viste sig at være skarpest på de afgørende tidspunkter og vandt sættet med 11-9. Dermed var TSS foran med 1-0.

Anden kamp på programmet var i damedouble, hvor Mie Schjøtt-Kristensen/Selena Piek fra TSS stod overfor Line Kruse/Marie Røpke fra Gentofte. Lidt overraskende vandt Schjøtt/Piek det første opgør i kvartfinalen i 5 sæt, så Kruse/Røpke havde revanche til gode. I første sæt var TSS parret bedst og vandt sikkert sættet med 11-7. I andet sæt skiftede initiativet og i de efterfølgende sæt vandt Røpke/Kruse med 8-11, 9-11 og 6-11. Stilligen var nu 1-1.

I mixeddouble var Mads Pieler Kolding/Britta Andersen fra TSS store favoritter mod Nicolai Müller/Ida Røpke fra Gentofte. Det blev også til en solid sejr i 3 sæt til TSS og var foran med 2-1.

I damesingle stod Mette Poulsen fra TSS overfor Louise Grimm Hansen fra Gentofte. Her blev det til en overbevisende sejr på 11-3, 11-5 og 11-5 til Poulsen.

Foran med 3-1 var semifinalepladsen hjemme for TSS, men herredoublekampen var allerede sat igang og skulle færdigspilles.

Neglebidende herredouble
Dagens bedste kamp blev spillet i herredouble mellem Anders Skaarup/Kim Astrup fra TSS og David Daugaard/Mathias Christiansen fra Gentofte. Mødet i den første kvartfinale var endt med en sejr i 4 sæt til Skaarup/Astrup, og der var derfor lagt op til en spændende kamp. I første sæt var TSS parret bedst og vandt med 11-7. Andet sæt blev meget tæt, og her havde Daugaard/Christiansen marginalerne og vandt med 12-10. Tredje sæt blev også meget tæt men her trak Skaarup/Astrup sig sejrrigt ud med 11-9. I fjerde sæt skiftede momentum igen, og det betød at Gentofte tog fjerde sæt. I femte sæt var det Gentofte parret der var bedst og lidt overraskende sikrede sig femte sæt og sejren.

Efter kampen var David Daugaard fra Gentofte også meget tilfreds med hans og makkeren Mathias Chrstiansens spil.

– Vi spillede en rigtig god kamp og er glad for vores sejr. Vi havde succes med de ting som vi havde snakket om inden kampen. Vi vidste vi skulle ramme et højt niveau for at slå dem, og det lykkedes i dag, udtaler David Daugaard til Badmintonbladet.

Holdkampen endte med en sejr til TSS og er dermed klar til semifinalen i Badmintonligaen.

Modstanderen for TSS bliver enten Skovshoved eller Greve. Hvem TSS vil vælge er det store spørgsmål, og der er heller ikke enighed blandt TSS spillerne ifølge Anders Skaarup.

– Vi ønsker at gå hele vejen i finalen og begge modstandere vi kan vælge ligger meget tæt op af hinanden. Vi har snakket om på holdet hvem vi helst vil møde, og der var der delte meninger. Så det er op til vores træner Michael Kjeldsen at vælge, udtaler Anders Skaarup til Badmintonbladet.

/Anders Jensen/Badmintonligaen/

Læs også

Frederikke Nielsen blog: Sommer, sol og landsholdsfjer

Frederikke Nielsen er 15 år og spiller på det danske ungdomslandshold. Hun bor i Allerød …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.