Maiken Fruergaard og Sara Thygesen. Foto @ Annette Vollertzen

Swedish Masters: Semifinalepladser i alle kategorier

Loading

Kvartfinalerne til Swedish Masters er nu spillet, og det har kastet adskillige danske semifinalepladser af sig.

I mixeddouble er der to danske semifinalister. De er i hver sin semifinale, så det er ikke helt utænkeligt at der kommer en ren dansk finale i det svenske.

I begge tilfælde var der tale om et rent dansk kvartfinaleopgør. Den ene kvartfinale var det Maiken Fruergaard og Søren Gravholt der med to gange 21-13 slog Cecilie Finne-Ipsen og Jeppe Bay Madsen. I den anden kvartfinale var der tale om et tæt opgør, men i tre sæt kunne Lena Grebak og Mathias Christiansen tage semifinalepladsen for næsen af Sara Lundgaard og Frederik Søgaard.

I semifinalen møder Fruergaard/Gravholt de førsteseedede Nadiezda Zieba og Robert Mateusiak. Grebak/Christiansen møder Audrey Fontaine og Gaetan Mittelhauser fra Frankrig.

Line videre
I damesingleblev det kun til en enkelt semifinaleplads, men det er tilgengæld den andenseede Danmarksmester Line Kjærsfeldt. 21-7 og 21-15 lød cifrene da Airi Mikkela blev slået. Modstanderen hedder nu Olga Konon.

Antonsen forsætter det gode spil
Anders Antonsen er også videre til semifinalen, og står nu til at møde Henri Hurskainen. Antonsen slog i kvartfinalen, Odenses Raul Must i to sæt, 21-16 og 21-19. Rasmus Fladberg var også i kvartfinalen, men måtte i tre sæt desværre se sig slået af Lucas Claerbout.

Husk at der er livestreaming fra Swedish Masters

Masser af doubler videre
I herredouble står, ikke overraskende, Kim Astrup og Anders Skaarup i den ene semifinale. De førsteseedede danskere var oppe mod Frederik Søgaard og Mathias Bay-Smidt, og her blev det til en sejr i to sæt.

I semifinalen møder de Kasper Antonsen og Niclas Nøhr som slog Peter Briggs og Tom Wolfenden i kvartfinalen.

Den anden semifinale står Mathias Christiansen og David Daugaard efter en sejr over russerne Konstantin Abramov og Alexandr Zinchenko.

Damedouble er også med dansk deltagelse i semifinalerne. Sara Thygensen og Maiken Fruergaard slog Sara Lundgaard og Josephine van Zaane med 21-15 og 21-19. I semifinalen møder de Kate Robertshaw og Sophie Brown som slog Rikke Søby Hansen og Julie Finne-Ipsen i to sæt.

Amanda Madsen og Isabella Nielsen var helt fremme i kvartfinalen, men mod Samatha Barning og Iris Tabeling blev det desværre til et nederlag.

Semifinalerne spilles idag fra kl. 16.00.

Resultaterne fra Swedish Masters

Læs også

Fruergaard og Thygesen har haft utrolig flot periode: Succes mod gode par ved Uber Cup gav os troen på mere

Sara Thygesen og Maiken Fruergaard har virkelig vist flotte takter i de sidste par måneder, …