12 danske ungdomsspillere deltog i 10-dages træningslejre i Shanghai.

Træningslejren foregik i et center, der på mange måder minder om en olympisk by for provinsens (dækker ca. 100 mill. Indbyggere) bedste idrætsudøvere indenfor 16 sportsgrene. Et splinternyt og imponerende anlæg, der spredte sig over ca. 2 km2

De fleste spillere var der for en længere periode, mens enkelte spillere (ligesom vi)var der for en kortere periode. Alderen for de faste spillere var 16 til ca. 23 år, mens enkelte 14-15 årige var der i kortere perioder. De ville gerne have flere ældre spillere, men i Shanghai er levestandarden så høj, at de fleste spillere ikke ønsker et liv i en lejr. 

Badmintonspillernes liv & træning

Spillerne havde fri lørdag eftermiddag til mandag morgen. De fleste tog hjem til familien i weekenden. De yngre spillere boede 4 på et værelse på ca. 16 mmed bad og toilet på gangen. De ældre (og vi) boede i værelser med 2 senge og bad & toilet. Drenge og piger boede på adskilte etager, og det var ikke tilladt at besøge hinanden på værelserne. 

Alle spillerne deltog i varierende grad i den nationale team-træning i Beijing. De bedste var sjældent i Shanghai, mens de yngre og dårligste kun var væk nogle uger årligt. Alle havde gratis kost & logi. Spillerne fik 4.000-6.000 kr. per måned som en slags SU afhængig af alder og badminton-styrke. 

Vi spiste sammen med de kinesiske idrætsfolk i en kæmpe stor kantine. Kosten var typisk kinesisk med masser af retter, hvor nudler og ris for de flestes vedkommende dækkede de fleste kalorier. 

Der var typisk 2 træningspas dagligt af 2½-3 times varighed. Single- og doublespillerne trænede hver for sig, ligesom pigerne og drengene var adskilte, men dog ofte i samme hal med 16 baner.

Opvarmningen tog typisk 20 minutter og de fleste øvelser ex. 2 mod 1 kørte i 20 minutter, hvilket udfordrede vores spilleres tålmodighed og udholdenhed. Træningen var utrolig varieret – en blanding af lege & alvor, hvor taberen f.eks. skulle løbe længere end vinderen; en blanding af individuelle og holdøvelser; fysisk og teknisk træning. Styret af en masse trænere/hjælpetrænere. Disse nød stor respekt fra spillerne. Der var god stemning, og det er mit indtryk at især spillerene nyder input fra gæstespillere. 

Vores spillere var i alderen 14-15 år, så selvom de er blandt de bedste i Danmark, havde de det generelt svært mod de lidt ældre kinesiske spillere. De fleste kinesiske spillere talte dårligt engelsk, men det afholdte dem ikke fra at kommunikere med os bl.a. vi oversættelses-programmer på mobiltelefonen

Vores spillere har fået en kæmpe oplevelse både hvad angår det badmintonmæssige og kulturelle.

Tak til S. C. Van Fonden (Daloon), der støttede turen med 20.000 kr.

Thomas Ringbæk

Læs også

Opråb til nutidens unge – gå ud og fest 2.0 – Udgivet første gang den …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.